Vladimir Putin har siddet for enden af bordet i Rusland i de sidste 25 år og styret landet med fast hånd.

Trods adskillige protester og oppositionsfigurer gennem tiden har præsidenten altid nydt stor popularitet blandt folket, men den opbakning kan nu være aftagende.

En ny meningsmåling, lavet af det russiske meningsmålingsinstitut VCIOM, viser nemlig, at hver fjerde russer ikke stoler på Putin og ikke synes, at han burde være præsident. 

Ifølge Rusland-ekspert og seniorforsker ved DIIS, Flemming Splidsboel, viser det en tendens blandt almindelige russere, der er trætte af krigen og landets vaklende økonomi.

»Det afspejler den situation, Rusland står i. Krigen fortsætter, og økonomien er blevet dårligere for mange russere. De fattigste er blevet endnu fattigere, og sanktionerne har effekt,« siger han til B.T. og fortsætter:

»Samtidig fylder internetcensur mere og mere. Myndighederne forsøger at kontrollere informationsstrømmen endnu hårdere, og det påvirker befolkningen. Der er altså flere faktorer i spil, og vi skal ikke forklare det hele med krigen alene.«

Seniorforsker Flemming Splidsboel Hansen.
Seniorforsker Flemming Splidsboel Hansen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Splidsboel fremhæver også, at Kremls begrænsninger af sociale medier, herunder det yderst populære Telegram, spiller en rolle i Putins faldende popularitet.

»Noget af utilfredsheden handler også om hverdagsbegrænsninger – for eksempel folk, der protesterer, fordi de ikke længere har adgang til sociale medier,« siger han.

De nye meningsmålinger viser også, at Putins generelle opbakning er faldet til cirka 65 procent.

Sammenlignet med vestlige ledere er det stadig en relativt høj procentdel, men i en russisk kontekst er det meget lavt, da Putin historisk har ligget stabilt over 80 procent.

Trods adskillige protester og oppositionsfigurer gennem tiden har præsidenten altid nydt stor popularitet blandt folket, men den opbakning kan nu være aftagende.
Trods adskillige protester og oppositionsfigurer gennem tiden har præsidenten altid nydt stor popularitet blandt folket, men den opbakning kan nu være aftagende. Foto: Christian Mang/Reuters/Ritzau Scanpix

Flemming Splidsboel forklarer dog, at man skal passe på med at læse de konkrete tal for bogstaveligt. 

»Det er statskontrollerede målinger, og dem kan vi ikke stole på i absolutte tal. Men vi kan stole på tendenserne. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at de selv viser et fald,« siger han.

Og det er særligt en gruppe, der er kritiske overfor Putin og Ruslands retning – den unge generation.

»Alle målinger viser, at de yngre støtter både krigen og Putin mindre end de ældre generationer.«

»Det er blevet svært for dem at leve et almindeligt ungdomsliv, og de spejler sig i Vesten, hvor alt er lettere. Det er besværligt for dem at kommunikere med hinanden online, få adgang til underholdning eller selv dele indhold. De oplever også begrænsninger på deres mulighed for at rejse.,« siger han. 

Om der er konkrete forandringer på vej i Moskva, kan Flemming Splidsboel imidlertid ikke svare på.

Men han understreger, at der er en klar tendens, der viser, at flere russere er blevet trætte af den situation, landet er havnet i efter mange års omkostningsfuld krig, stramme sanktioner og tiltagende censur.

»Krigen forstærker problemerne.«

»Man må ikke sige, at det går ad helvede til i Rusland, men mange forstår, at systemet ikke holder.«