Cuba har valgt at benåde over 2000 fanger i det, som landet betegner som en humanitær gestus i anledning af påsken.
Det oplyser det cubanske præsidentkontor i en erklæring.
De personer, der løslades, omfatter unge, kvinder og fanger over 60 år, som er planlagt til tidlig løsladelse inden for de næste seks måneder til et år.
Udlændinge og cubanske statsborgere bosat i udlandet er blandt de løsladte, men ingen konkrete navne er blevet offentliggjort.
- Denne humanitære og suveræne gestus er baseret på en nøje vurdering af arten af de forbrydelser, som de dømte har begået, deres gode opførsel i fængslet, det faktum at de har afsonet en væsentlig del af deres straf, samt deres helbredstilstand, oplyser det cubanske præsidentkontor.
Fanger, der er blevet dømt for drab, seksuelle overgreb, narkorelaterede forbrydelser, tyveri, ulovlig slagtning af husdyr og forbrydelser mod myndighederne, vil ikke blive benådet.
Løsladelse af politiske fanger har længe været et centralt krav fra USA i forhold til Cuba.
Den amerikanske præsident, Donald Trump, har flere gange antydet muligheden for at overtage Cuba.
Trump har tidligere sagt, at han tror, han får "æren af at tage Cuba", og at han gerne ser et regimeskift i Cuba.
Løsladelsen af fangerne kommer, få dage efter at USA lempede en de facto olieblokade mod Cuba ved at tillade et russisk tankskib at levere råolie til øen, som mangler brændstof. Landet kæmper med strømafbrydelser dag og nat.
Ifølge Cubas præsidentkontor er det femte gang siden 2011, at landet har benådet fanger - i alt flere end 11.000 personer.
De kommunistiske myndigheder i Cuba har i syv årtier været på det modsatte hold i forhold til USA. Den fattige østat har blandt andet tætte bånd til Rusland.
/ritzau/AFP