Det bliver meget svært for USAs præsident, Donald Trump, at få Iran med på den fredsaftale han har foreslået. 

Sådan lyder det fra Jotam Confino, der er B.T.s mellemøstkorrespondent. 

Det er nogen store kameler, USAs præsident, Donald Trump, vil have Iran til at sluge, lyder det fra B.T.s mellemøstkorrespondent. 
Det er nogen store kameler, USAs præsident, Donald Trump, vil have Iran til at sluge, lyder det fra B.T.s mellemøstkorrespondent.  Foto: Evan Vucci/Reuters/Ritzau Scanpix

Onsdag har mediet Axios afsløret, at USA og Iran nærmer sig et såkaldt memorandum på én side for at afslutte deres konflikt.

Men i det memorandum er 14 punkter, de to lande skal være enige om. 

»Som udgangspunkt er det godt at høre, at begge lande arbejder på en aftale, men det er hørt før, at der er positive fremskridt, og så falder det hele til jorden,« siger Jotam Confino.

Et meget centralt punkt er, at der skal sættes en stor for Irans berigelse af uran. 

»Det bliver meget kompliceret at få gennemført, og det er nogen store kameler, Iran bliver nødt til at sluge,« siger B.T.s mellemøstkorrespondent.

USA skal have givet Iran 48 timer til at gå med på aftalen,

På sit sociale medie har Donald Trump da også truet med at bombe Iran i endnu større omfang end tidligere set i konflikten, hvis ikke de er med på aftalen.

»Jeg bider mærke i, at Donald Trump på den måde truer med at bombe Iran igen, og jeg formoder, at der vil komme rettelser og indvendinger fra Irans side,« siger Jotam Confino og tilføjer:

»Det er et interessant skakspil, og Iran vil trække tiden, så længe de kan for at gøre Trump endnu mere utålmodig.«

B.T. dækker situationen i Mellemøsten og resten af verden LIVE lige HER