Lyt til artiklen

En skræmmende video afslører de farer, som flygtende civile står over for i øjeblikket, hvor russiske tropper invaderer Ukraine.

For i videoen, der er blevet verificeret af Sky News, ser man, hvordan en kampvogn ruller hen over toppen af et flygtende civilt køretøj i Obolon-distriktet i Kiev.

På mirakuløs vis overlevede manden, der sad i bilen, men det gjorde hans køretøj altså ikke, som kan ses i videoen øverst i artiklen.

Hændelsen fandt sted efter et bagholdsangreb, der var rettet mod en militær transportlastil.

Efter kampvognen rullede over bilen, bakkede den og forlod området igen.

Herefter skyndte flere borgere sig hen til den sammenkrøllede bil, hvor manden blev reddet ud.

I videoen ses det, at flere mænd bruger deres bare hænder til at trække i bilen for at befri den desorienterede mand.

Andre borgere bruger hammere og koben til at lirke den ødelagte bils metal væk.

Videoen er blot et af de seneste billeder, der skildrer den absolutte rædsel ved den russiske invasion af Ukraine, og er en alvorlig påmindelse om omkostningerne ved krig mod civile.

Du kan følge dækningen af situationen i Ukraine i vores liveblog lige HER.