Christian var tæt på at dø for Ukraine - den dag glemmer han aldrig

Det er en dag, Christian Vig aldrig glemmer.

Den dag, hvor han befandt sig i en ukrainsk skyttegrav ved fronten og var millimeter fra at blive dræbt.

Når 36-årige Christian Vig tænker tilbage på den dag, så er den speciel.

Og så ikke helt alligevel.

For som han siger:

»Man er hele tiden tær på at blive dræbt, når man er ved fronten i Ukraine. Der er artilleri og mortergranater, som konstant sprænger, kugler, der hvisler over dig og droner, som konstant holder øje med dig, flyver ind i dig eller smider morterer efter dig.«

Christian Vig er en af de danskere, som har valgt at vie sit liv til Ukraine.

Dem beskriver B.T. i en serie henover sommeren, hvor vi sætter fokus på de ofre, mange danskere fortsat yder for en nation langt væk fra trygge Danmark.

Christian Vig var selv meget tæt på at yde det ultimative offer en dag, hvor han befandt sig i en skyttegrav på fronten.

Den nu 36-årige dansker havde noget tid forinden besluttet sig for at opgive sit trygge liv med hjemmearbejde for en større dansk virksomhed for at tage turen til en af de mest berømte og berygtede brigader i hele Ukraine.

Trods manglende militær erfaring var han blevet trænet og sendt til fronten.

Og det var her, hvor en særlig begivenhed står ekstra klar for ham.

Christian Vig og en ukrainsk soldat var i gang med at sætte noget af det net, som beskytter mod droner, op, og pludselig kunne han høre det.

»En sprængladning fra en drone lander to-tre meter fra os og sprænger oppe ved kanten af skyttegraven. Vi begynder så at kigge op, for vi kan ikke se den drone, som morteren var kommet fra,« fortæller Christian Vig til B.T.

»Vi kigger så på hinanden. Ham jeg er sammen med snakker ikke engelsk, alligevel får jeg signaleret, at vi nok bør rykke os lidt. Så vi går hen mod kommandobunkeren, mens vi kigger op. Og da vi når frem, der lyder en eksplosion fra det sted, vi lige havde stået kort tid inden.«

Det næste går hurtigt.

Christian Vig er lige kommet ind i bunkeren og prøver at få sin makker med ind. I samme sekund lyder der en eksplosion lige udenfor.

»En granat eksploderer, og jeg falder ind i bunkeren. Det var ligesom en film, hvor jeg begyndte at se sort-hvidt, tingene begyndte at gå i slowmotion og jeg fik den osteklokke-effekt, som man også ser det på film.«

Både Christian Vig og hans ukrainske makker overlever det ekstremt tætte møde med en russisk granat.

Øjeblikkene efter var det som om tiden står stille for den danske soldat.

Hans makker forsøger panisk at kontakte Christian Vig, inden den ukrainske soldat løber ud af bunkeren.

Han vender senere retur med den ene soldat i den specifikke skyttegrav, som kunne engelsk og feltlægen.

Kammeraten havde en forbinding i nakken, hvor et fragment fra granaten havde truffet ham.

»Medic'en kommer og kigger på mig, lyser mig i øjnene og spørger, hvordan jeg har det. Og så siger han til mig, at jeg skulle have åbnet munden, da granaten sprang,« fortæller Christian Vig og uddyber:

»Og så siger han, at det gad han ikke behandle, men at jeg lige kunne sidde et kort øjeblik og så gå ud og ryge en smøg, og så ville jeg være klar igen,« siger Christian Vig med et kort grin.

B.T. udgiver gennem sommeren en lang række fortællinger om danskere, der er taget til Ukraine for at hjælpe den hårdt ramte nation.

Nogle har som Christian Vig kæmpet ved fronten, andre har på andre måder givet en del af sig selv.

Alle har de ydet eller yder fortsat et offer for en nation i en krig langt borte.