Christian tog i krig for Ukraine: Stod op klokken 06, og så gik det i gang

For langt de fleste danskere er krigen i Ukraine noget fjernt og fremmed. Men for danske Christian Vig har den været helt tæt på.

Det kom den, da han meldte sig til tjeneste i den ukrainske hær i 2023. Herefter indledte han en vild fase i sit liv med benhård træning og en hverdag fyldt med farer.

Til B.T. fortæller han som en del af vores serie ‘Danskere ved fronten’, hvordan en hverdag med træning så ud i et af Ukraines mest berømte og berygtede regimenter.

Over sommeren sætter B.T. ved hjælp af folk som Christian Vig fokus på de danskere, som har besluttet sig for at vie deres liv til et land, der ikke er deres.

Sætte livet på spil for en anden nations kamp for frihed.

Da Christian Vig i en alder af 33 år valgte at skrive sig op til militærtjeneste i Ukraine, gik turen i første omgang til Kyiv.

Efter en indledende optagelsesprøve stod den nemlig på træning. Hård træning.

Og her var det en noget andet verden, der mødte den 33-årige danske mand, som tidligere kun havde stiftet bekendtskab med militær tjeneste som værnepligtig, da han var 19-20 år, end livet bag en skærm i den stille hverdag med job og husleje derhjemme.

En typisk dag under de første måneders træning i Kyiv kunne se ud på følgende måde:

06.00 – mønstring
»Vi stod op klokken lort. Og så skulle vi mønstre udenfor barakkerne. Her tjekker man, om vi har styr på vores udstyr, vores tourniqeer. Og så skulle ukrainerne ud at løbe. Det kunne være fem kilometer, det kunne være 15. Nogle gange løb vi – de udenlandske soldater – med. Ukrainerne havde ikke noget valg. De løb bare, til de havde det skidt. Og nogle gange med deres geværer,« fortæller Christian Vig.

»Vi blev trænet hårdt, men ukrainerne blev pisket. Det var helt anderledes.«

Efter træningen var der mønstring igen. Her sagde regimentet sammen den såkaldte Azov-bøn, som er en slags hyldest fra det berømte regiment til Ukraine og landets helte.

07.00 – Morgenmad
»Efter træningen om morgenen, så var der morgenmad en times tid i den tilhørende messe.«

Her fik de efter Christian Vigs eget udsagn ‘okay mad’, som hovedsageligt bestod af typisk ukrainsk morgenmad.

»Der var boghvede, tomater, bønner og noget kød,« fortæller Christian Vig.

08.00 – boksning
En tilbagevendende begivenhed for Christian Vig og de andre soldater var boksning.

Det var de udenlandske soldater mod de ukrainske. Hårdt og brutalt.

»Hver dag var der to-tre stykker, som blev udvalgt til Azov-boksning. Her blev en udenlandsk soldat sat op mod en ukrainsk i tre runder a fem minutter,« fortæller han.

Når kampen gik i gang, var den først slut, når kommandøren sagde stop. Eller når en af de kæmpende ikke kunne rejse sig.

Christian Vig fik også en tur.

»Jeg havde gået til lidt boksetræning, inden jeg tog til Ukraine, så jeg vandt heldigvis min første kamp. Jeg knockoutede ham ikke, men havde ham i gulvet en tre-fire gange,« husker han.

09.00 – træning og skyttegrave
Efter boksning gik man direkte over til den rigtige træning. Eller som Christian Vig beskriver den: ‘lortetræning’.

Det kunne være løbeture, styrketræning eller øve sig i at grave skyttegrave.

11.00 – ukrainsktime
Efter træningen om formiddagen så stod den på en anden essentiel ting: ukrainsk.

For at kunne kommunikere ved fronten, så var det nødvendigt at lære basale ukrainske kommandoer og enkelte fraser som medicinske og fysiologiske udtryk, hvis man skulle komme til skade.

12.00 – frokost
Efter den lange morgen og formiddag stod den på hurtig frokost, inden dagen gik videre.

13.00 – mere træning
Selvom rekrutterne allerede havde været i gang i flere timer, så var dagen kun lige begyndt.

Det næste, som typisk kunne ske, var mere træning. Ofte i form af at holde sit gevær ud i strakt arm så længe som muligt.

»Vi skulle stå ude foran og holde vores gevær i en time. Man kunne typisk ikke holde det mere end ti minutter, før ens arme begyndte at ryste. Og lige så snart, man tog geværet ned, så kom en kommandør og råbte af en.«

14.00 – geværtræning
Efter rekrutterne havde holdt deres gevær i strakt arm en time, så skulle de lære det endnu bedre at kende.

Derfor kunne den næste omgang træning bestå i at skille og samle sit gevær på tid.

»Hvis man ikke kunne gøre det på 20 sekunder, så fik man 50 armbøjninger. Det var der ingen, der kunne, så man fik hurtigt lavet flere hundrede armbøjninger på en dag,« fortæller Christian Vig.

De brugte også tid på at øve at lade deres magasiner. Også her var der armbøjninger at hente, hvis det ikke gik hurtigt nok.

17.00 – aftensmad
På et tidspunkt efter den megen træning, så blev der serveret aftensmad.

Men det betød langt fra, at dagen var slut.

For træningen var ikke slut.

18.00 – mere træning
Efter aftensmad fortsatte rekrutterne med træning. Ifølge Christian Vig adskilte den del sig ikke meget fra resten. Eller som han siger.

»Efter aftensmaden så var der mere lortetræning.«

20.00 – afmønstring
Efter en dag, der begyndte klokken 06.00 med mønstring, så var dagen slut omkring klokken 20.00 for de udenlandske soldater.

Efter afmønstring, der havde de udenlandske rekrutter igen en fordel fra de ukrainske.

De måtte nemlig forlade basen.

»Vi måtte godt forlade basen, bare vi var tilbage ved 22-tiden. Og da basen ligger i Kyiv, så gik vi ud i et supermarked og købte ting eller på McDonald's. Og så sad vi og røg smøger i et rygeskur sammen og fortalte røverhistorier. Det var super hyggeligt,« mindes han.

22.00-23.00 – seng
Først senere på aftenen stod den på sengetid, inden mønstring næste morgen klokken 06.00.

Weekend
Kun i weekenderne blev det mønster brudt for de udenlandske soldater, som ved afmønstring lørdag havde fri helt ind til søndag aften og frit kunne forlade basen.

»Så tog vi ud i byen, nogen sov på hotel eller Airbnb for at sove lidt bedre - og så hyggede vi os bare,« som Christian Vig husker det.