Christian kæmper for Ukraine – han giver mig telefonen, der står ‘vi skal i krig’
Christian Vig er en af de danskere, som har kæmpet for Ukraine i krigen mod Rusland. Han husker meget tydeligt sin første tur til fronten.

Christian Vig er en af de danskere, som har kæmpet for Ukraine i krigen mod Rusland. Han husker meget tydeligt sin første tur til fronten.


Selvom han havde forberedt sig grundigt med månedlang træning, så var det alligevel overvældende for danske Christian Vig, da han første gang skulle i krig.
Han husker dagene tydeligt. For det var første gang, han for alvor oplevede på egen krop, hvordan krigen mellem Ukraine og Rusland så ud helt tæt på.
I ugerne op til havde Christian Vig opholdt sig på en militærbase i Kyiv, som tilhører det berømte og berygtede Azov-regiment. Ukraines mest kendte og frygtede militærenhed.
Netop Christian Vig er en af en række danskere, som B.T. hen over sommeren sætter fokus på i serien ‘Danskere ved fronten’.
I serien møder vi flere danskere, som kæmper for Ukraine eller på anden måde giver en del af sig selv til et land, der ikke er deres, i en voldsomt kamp for overlevelse.
Krigen i Ukraine har allerede kostet seks danskere livet.
Dem er Christian Vig ikke en af.
Men hans første oplevelse ved fronten var alligevel en markant en af slagsen.
Men først var der lige udvælgelsen til hans nye liv.
»Efter omkring en måned med træning, så kommer der en kommandør ud og interviewer folk, som han vil have i sin enhed. Og så fik jeg bare at vide, at jeg havde fire dage til at gøre, det jeg skulle, inden turen går til fronten,« husker Christian Vig.
Så var træningen, som man kan læse mere om i et tidligere afsnit i serien, overstået. Den rigtige opgave skulle til at begynde.
»Jeg brugte tiden på at tage ud i byen og købe de ting, jeg stod og manglede. Så tog man tilbage på kasernen, hvor kommandøren hentede en,« forklarer den danske Ukraine-soldat.
De næste dage stod på bonding i Christian Vigs nye enhed.
Blandt andet tog kommandøren dem med til sin lille hjemby, hvor de blev rystet sammen med mad, drikke og en nøgentur i sauna sammen.

»Jeg var heldig at havne i den specifikke enhed, for kommandøren var en tidligere borgmester, som var rigtig god til mennesker. Jeg kender andre, som slet ikke var så heldige,« siger Christian Vig.
Da sammensmeltningen af gruppen var ovre, gik turen videre mod øst. Mod Donbas.
Her har krigen raset hele vejen tilbage til 2014, hvor russisk-støttede tropper indtog dele af landområderne op til Rusland.
Christian Vig husker helt tydeligt den dag, hvor han fik at vide, at nu var det alvor.
»Jeg sidder ude og holder vagt, da en kommandør kommer hen til mig. Han kan ikke engelsk, men han siger ‘Gorilla, Gorilla’, som er mit kaldenavn. Og så skal jeg følge med.«
»Først tror jeg bare, at jeg skal tilbage til vores safe house, men han skynder ret meget på mig. Og så tager han sin telefon frem med Google Translate, hvor han skriver ‘nu skal vi i krig’.«
Det bliver Christian Vigs første oplevelse med krigen helt tæt på. Det skete på en noget anden måde, end han havde regnet med.
Hans enhed havde en gammel brandbil, som de brugte til transport.

I den havde de også en kanon, som de skulle have sat op et sted nær fronten.
»Det er sådan en gammel lorteting fra Anden Verdenskrig. Men vi får den sat op og dækket den til og begynder at grave en bunker, inden vi krabber os tilbage.«
Herfra var det planen, at Christian Vig og andre fra hans enhed skulle have noget hvile.
Men det var ikke let.
»Den her brandbil, som vores enhed har, den er fyldt til randen med granater til den her kanon, vi har opstillet og alle mulige andre eksplosiver. Og dem lægger vi os til at sove ovenpå,« husker han.
På tidspunktet var det februar. Der kan blive rigtig koldt i Ukraine, hvilket ikke gjorde det nemt at sove. Men det var ikke eneste årsag til, at søvnen var svær.
»Det er et hårdt miljø. Man ligger i den her brandbil tæt på fronten og alt muligt eksploderer omkring en, og man tænker hele tiden, hvis der sker en eksplosion ved den her brandbil med alle de granater i, så er man færdig,« fortæller den danske soldat.
Sådan gik de næste dage.

På sin første mission var Christian Vig med til at skyde den gamle kanon fra Anden Verdens krig af.
Men på den mission så han aldrig fjenden eller var for alvor i fare.
Han husker dog en vigtig lektie, som soldater ved fronten hurtigt lærer.
Hvornår man skal kaste sig ned ved lyden af artilleri.
»Artilleri laver sådan en hvislende eller fløjtende lyd, når granaterne nærmer sig. Soldater på fronten lærer hurtigt at høre, om en artilleriskal er på vej mod eller væk fra én,« siger Christian Vig, der mindes et bestemt øjeblik ganske klart.
»Den første gang, jeg hørte den her fløjtende lyd og vidste, at det var artilleri, der smed jeg mig bare ned. Og da jeg kiggede op, stod alle de andre bare og så på mig og spurgte ‘hvad laver du? Rejs dig op!’ Det tager lige lidt tid at lære,« forklarer Christian Vig med en grin.
Den i dag 36-årige danske Ukraine-veteran skulle siden komme i noget tættere på fjenden. Og fjenden kom noget tættere på ham.
Du kan læse mere om Christian Vigs oplevelser ved fronten i løbet af de kommende dage her hos B.T. Du kan også finde mange andre artikler fra serien 'Danskere ved fronten' over sommeren.