Chokfund: Havde død kvinde i kufferten
Manden har tilstået sine handlinger, lyder det.
Manden har tilstået sine handlinger, lyder det.
Græsk politi har anholdt en 26-årig mand, efter at liget af en skotsk kvinde blev fundet i en kuffert i Athen i juli.
Det oplyser politiet, skriver nyhedsbureauet AFP.
Manden har "tilstået sine handlinger".
- Betjente fra direktoratet for bekæmpelse af organiseret kriminalitet har opklaret drabet på en 38-årig britisk statsborger, hvis lig blev fundet i en kuffert i en forladt bygning i Kypseli-området den 18. juli, lyder det.
Kvinden var kommet til Grækenland 26. juni og havde boet hos en ven frem til 10. juli i byen Piræus. Herefter tog hun til en ukendt destination i det centrale Athen.
Ifølge politiet placerede manden liget i en kuffert og transporterede det til den forladte bygning. Desuden brugte den 26-årige i de efterfølgende dage kvindens betalingskort til at hæve penge.
Det er uvist, hvordan kvinden døde.
Det britiske medie BBC erfarer, at manden er fra Afghanistan.
RITZAU