De uhyggelige detaljer om drabet på instruktøren Rob Reiner og hans hustru bliver ved med at udvikle sig.
Og nu viser det sig, at Hollywood-stjernen Billy Crystal også spiller en rolle i sagen, skriver amerikanske TMZ.
For ifølge mediet var skuespilleren en af de første på gerningsstedet sammen med sin kone Janice Crystal, hvor de blev mødt af et skræksyn.
Det skete, fordi Rob Reiner og Michele Singers datter, Romy, angiveligt ringede til Billy Crystal, kort efter hun fandt sine forældre døde i deres hjem.
I en styrtende fart ankom Billy Crystal til stedet, inden politiet var nået frem.
Og derfor fik Billy og Janice Crystal angiveligt et glimt af parrets døde kroppe, efter de efter sigende begge havde fået skåret halsen over.

Efterfølgende ventede Billy Crystal og hans hustru på myndighederne sammen med den chokerede og rystede datter.
Hele episoden udspillede sig søndag eftermiddag lokal tid. Timer senere blev Rob Reiners søn, Nick Reiner, anholdt mistænkt for drabet på forældrene.
Den 32-årige er i øjeblikket fængslet med en kaution på omtrent 25 millioner kroner.
Ifølge flere medier var de alle tre til julekomsammen lørdag aften hos den kendte talkshowvært Conan O'Brien i Los Angeles.
Her udspillede der sig efter sigende »et meget højlydt skænderi« mellem far og søn.
Læs mere om det HER.

