Chokerende: 263 personer anholdt for brandstiftelse på én måned i Frankrig
Skovbrande hærger lige nu store dele af Frankrig, og landet er i højeste beredskab.

Skovbrande hærger lige nu store dele af Frankrig, og landet er i højeste beredskab.

Natten til torsdag blev der igen anholdt nye personer, mistænkt for brandstiftelse i Frankrig.
Det drejer sig om to personer i departementet Gironde.
Sådan lyder det ifølge det franske medie Le Monde.
Det sker efter, at der også blev anholdt to yderligere personer for potentiel involvering i brandstiftelse i Vannes og Larmor-Plage i Frankrig.
Onsdag aften gik den franske regering ud og meddelte, at der er foretaget hele 263 anholdelser i forbindelse med brandstiftelse.
Og det er bare siden 28. juni.
Skovbrande er et kæmpe problem lige nu i mange sydeuropæiske lande.
Frankrig er især hårdt ramt.