Chokanholdelse i flåden
Der er tale om en 24-årig mand, som er sigtet for to overtrædelser af den britiske lov om national sikkerhed.
Der er tale om en 24-årig mand, som er sigtet for to overtrædelser af den britiske lov om national sikkerhed.
Britisk politi har tirsdag anholdt et medlem af den britiske flåde, der er mistænkt for at have forberedt videregivelse af fortrolige oplysninger til fordel for en fremmed magt.
Det oplyser Metropolitan Police torsdag i en pressemeddelelse.
Der er tale om en 24-årig mand, som er sigtet for to overtrædelser af den britiske lov om national sikkerhed.
Han er tiltalt for, at han mellem november 2024 og maj 2025 »udviste adfærd med henblik på at begå en lovovertrædelse ved at videregive beskyttede oplysninger, i strid med § 18 i loven om national sikkerhed fra 2023«.
I samme periode påstås det desuden, at han »har indhentet, kopieret, registreret eller opbevaret beskyttede oplysninger med den hensigt, at denne adfærd skulle gavne en fremmed magt, vel vidende eller i betragtning af andre forhold, som han vidste eller med rimelighed burde have vidst, var til skade for Det Forenede Kongeriges sikkerhed eller interesser, i strid med § 1 i National Security Act 2023«.
Det skriver Sky News.
Kommandør Helen Flanagan, chef for Counter Terrorism Policing London, en afdeling under Metropolitan Police, siger:
»Der er tale om meget alvorlige anklager mod et aktivt medlem af de væbnede styrker.«
»Vi har arbejdet meget tæt sammen med relevante operative kolleger i forsvarsministeriet i takt med, at vores efterforskning er skredet frem, for at sikre, at der kunne træffes passende foranstaltninger til at mindske eventuelle risici forbundet med denne sag.«