Elcykler kan være farlige. Dødsensfarlige. 

Det står klart, efter en ung mand på elcykel ramte en ældre kvinde. Og med fatale følger.

Det skriver Sky News.

Elcyklen, som den dengang 18-årig unge mand kørte på i byen Newcastle i det nordøstlige England tilbage i maj sidste år, var både ulovlig og defekt.

Og for at det ikke var nok, så var den unge mand også påvirket af cannabis og brugte sin mobiltelefon, mens han kørte på cyklen.

86-årige Gloria Stephenson var ved at krydse et fodgængerfelt, på en gåtur for at lufte datterens hun.

Men da blev hun ramt af cyklen.

Hun døde på stedet af sine kvæstelser.

Billy Stokoe, der dengang førte cyklen, falder først af sin cykel efter kollisionen, men stiger så op på den igen og kører væk fra stedet.

Omkring en time senere meldte Billy Stokoe så sig selv på politistationen erklærede sig skyldig i at have forårsaget Gloria Stephensons død, ifølge mediet.

Den nu 19-årige mand er efterfølgende blevet idømt seks år og ni måneders fængsel og har fået frakendt sit kørekort i mere end otte år.