Torsdag blev en mand anholdt i en både chokerende og tragisk sag.
Nemlig en sag, der kostede en kun tre måneder gammel pige livet.
En hund kom ud af kontrol, og efter sigende skulle det være biddet fra selv samme hund, der er skyld i den lille piges dødsfald.
Det skriver Cleveland Police fredag i en pressemeddelelse.
Den 45-årige mand blev anholdt i kystbyen Redcar i det nordøstlige England, mistænkt for at være ansvarlig for hunden.
Ifølge pressemeddelelsen blev politiet torsdag kaldt ud til en adresse i bydelen Dormanstown efter at have modtaget bekymringer om barnet.
Da politiet nåede frem, fandt de både en hund på gaden, som de aflivede, men også en anden hund på den pågældende ejendom, som sidenhen også blev aflivet.
Politiets formodning er, at den tre måneder gamle pige, der var afgået ved døden i hjemmet, er død af hundebid.
Også en kvinde på 31 år blev bidt i armen og måtte en tur på hospitalet.
Begge hunde er blev vurderet og er ikke blevet anset for at være en forbudt race.
Den 45-årige mand blev efter sin afhøring løsladt mod kaution, oplyser politiet.
