Chok: Ray J hastet på hospitalet midt i livestream
Den amerikanske rapper har tidligere døjet med slemt misbrug.

Den amerikanske rapper har tidligere døjet med slemt misbrug.

William Ray Norwood Jr., bedre kendt som Ray J, har haft noget af en karriere.
Den 45-årige rapper har blandt medvirket i det famøse sex-tape med reality-stjernen Kim Khadashian.
Nu er han i gang med et projekt om at streame i 180 dage for at give et indblik i musikerens liv – noget han kalder 'Rayhab'.
Det skriver TMZ.
'Rayhab' gik dog ikke helt efter planen, da rapperen måtte hastes på hospitalet torsdag.
Noget der skete mens Ray J livestreamede.
Årsagen til indlæggelsen vides stadig ikke med sikkerhed, men flere kilder beretter om, at det umiddelbart skyldes hjerteproblemer.
Ray J’s mor var også på livestreamen, hvor han pludselig dukkede op uden trøje og med medicinsk udstyr koblet til brystet.
Den manglende søvn under 'Rayhab' er ikke det eneste, der har belastet den amerikanske sanger. Han har gennem længere tid kæmpet med alvorlige helbredsproblemer.
I januar afslørede 'One Wish'-sangeren, at han havde tilbragt flere uger på hospitalet, efter at lægerne havde konstateret, at hans hjerte kun fungerede med 25 procents kapacitet.
Dengang lød beskeden fra lægerne ifølge Ray J, at han ikke havde lang tid tilbage.
»2027 kommer ikke til at ske for mig. Mit helbred er ikke okay, så jeg takker alle, der har bedt for mig i den svære tid,« skrev han.
Ray J har tidligere fortalt, at hans hjerteproblemer blandt andet skulle være forbundet med et omfattende misbrug af alkohol og narkotika, som ifølge ham havde gjort hjertet »helt sort«.
Sangeren dannede fra 2003 og omkring tre år frem par med Kim Kardashian.
Ray J blev senere kendt som manden i den private sexvideo med Kim Kardashian, som blev offentliggjort på internettet og siden blev en væsentlig del af hendes vej til international berømmelse.