Klokken 19 fredag aften modtog politiet i Malmø et alarmopkald fra en kvinde, der fortalte, at hun følte sig forfulgt.

Umiddelbart efter blev opkaldet afbrudt – men kort efter blev kvinden fundet i en park.

Det var fra Pildammsparken i det centrale Malmø, kvinden havde ringet 112, så politiet sendte flere patruljer til parken, skriver Expressen.

Kvinden blev fundet og kørt til hospitalet, oplyser politiets talsperson Evelina Olsson til det svenske medie.

Politiet efterforsker forbrydelsen som groft voldtægt og har været massivt til stede i Pildammsparken i løbet af natten.

»Vi har afsøgt spor med hundepatruljer, og vores teknikere har været ude for at sikre eventuelle spor,« siger Evelina Olsson til Expressen.

Ingen mistænkte er anholdt.

Politiet opfordrer eventuelle vidner til at henvende sig.