At chipselskabet Nvidias direktør Jensen Huang torsdag trak sig fra sin post er ikke bare en af de ting, der sker på en travl dag på kontoret.

Det er en begivenhed, der med god grund ryster aktiemarkedet, siger Per Hansen, der er Investeringsøkonom i Nordnet.

»Jensen Huang er bare en enkelt af verdens 7-8 milliarder indbyggere, men hans rækkevidde er meget, meget stor. Hans indflydelse både økonomisk og politisk rækker ud over alle grænser,« siger han og sætter trumf på:

»Han er chip-industriens godfather.«

»Nividia var det største chipselskab i USA og det her er en 'major event', men det er ikke noget, der kommer til at trække kæmpe store spor i den globale økonomi.«

Det er 33 år siden, at Jensen Huang stiftede Nvidia, som han ifølge Per Hansen har udviklet til at være ‘verdens i særklasse største selskab’.

»De har leveret det ene pragtresultat efter det andet. Indenfor chip industrien så alle op til Nividia og man kan ikke overvurdere Jensen Huangs betydning for Nividia, for chipindustrien og for aktiemarkedet.«

Jacob Pedersen, der er Investeringsstrateg i Middelfart Sparekasse, beskriver Jensen Huang som ‘arkitekten bag den mest imponerende rejse i nyere børshistorie.’

Alligevel tog det kun Huang en lille uge at kaste det hele på gulvet.

For fem dage siden blev det nemlig afsløret, at den nu tidligere direktør har haft en affære med en erhvervsleder, der undersøges for at være kinesisk spion.

Torsdag kom det frem, at det ikke var den eneste udenomsægteskabelige affære i Huangs karriere. Faktisk havde han ikke bare en, eller to, men hele tre affærer på samvitigheden.

Ifølge Reuters har Jensen Huang nemlig ikke bare datet Alice Huang, der af den amerikanske efterretningstjeneste, mistænkes for at være kinesisk spion, men også Kimberly Powell, der er vicepræsident for sundhed i Nvidia og altså også en tredje kvinde, som nyhedsbureauet dog ikke sætter navn på.

Den slags er mere end man kan holde til som erhvervsleder i den liga, som Jensen Huang befandt sig i, siger Per Hansen:

»Adel forpligter. Blandt dem, der har så meget større indsigt og udsyn end os andre, så er der ting, man ikke gør og det her er ‘no go’. Investorerne vil sige, at for en mand af Jensens Huangs kaliber, er det her ‘below standard’. Han SKAL holde sin sti meget mere ren end andre.«

Det måtte Jensen Huang sande torsdag eftermiddag, efter et par dage, hvor Nvidia aktien kun er faldet.

Kort efter den amerikanske børsåbning torsdag faldt aktien med hele 13 procent, hvilket skar flere hundrede milliarder af selskabets markedsværdi.

Som Jacob Pedersen vurderer:

»Det her er erhvervshistoriens dyreste sidespring.«

Ifølge Nvidias bestyrelse fratræder Huang med øjeblikkelig virkning sine poster som både præsident, administrerende direktør og bestyrelsesmedlem for selskabet.