Et interview med USAs udsendte i Mellemøsten, Steve Witkoff, efter hans møde med Vladimir Putin tidligere på måneden, har vakt enorm opsigt.

Det er sidenhen blevet delt flittigt på sociale medier, og nu følger den tidligere svenske stats- og udenrigsminister Carl Bildt trop.

Steve Witkoff siger i interviewet, at Putin havde fået en kendt kunstmaler til at at portrættere den nuværende amerikanske præsident. 

»Han gav mig billedet, og bad mig tage det med hjem til Trump. Det var sådan et yndigt øjeblik,« siger Steve Witkoff.

Han fortæller også, at Putin opsøgte præsten i sin lokale kirke og bad for Donald Trump, efter han blev skudt i juli under et vælgermøde. 

Ikke fordi Trump stillede op som præsident for USA, men fordi de to præsidenter har opbygget et venskab.

Interviewet har altså fået Carl Bildt til at reagere.  

»Vladimir Putin ved, at smiger virker – især på en person som Donald Trump. Og han bruger et imponerende arsenal,« skriver han. 

Trump blev ifølge Steve Witkoff rørt, da han modtog portrættet og beskeden fra den russiske præsident. 

Se Carl Bildts opslag herunder og se det opsigtsvækkende interview.