Byttet om ved fødslen: Mænd sagsøger hospital
En dna-test har afsløret, at to mænd kom hjem med de forkerte forældre for 38 år siden.

En dna-test har afsløret, at to mænd kom hjem med de forkerte forældre for 38 år siden.

To mænd har fået vendt deres verden på hoved.
I 38 år har de levet et liv, hvor de troede, at deres biologiske familier var nogle, de ikke var.
De blev nemlig byttet om ved fødslen.
Ifølge ABC News tog den ene af mændene Kyle Bylin en hjemmetest, som førte til hans biologiske tanke på en slægtsforskningsplatform. Tantens nevø, Jeremy Morrison, tog herefter også en dna-test, som afslørede den uhyggelige sandhed.
Bylin og Morrison var de eneste babyer, der blev født på Unity Medical Center i Grafton, North Dakota 26. januar 1988.
De to mænd har nu sagsøgt hospitalet, som er i gang med at undersøge, hvordan byttet kan være sket.
De har endnu ikke fundet beviser for, at deres personale var ansvarlige for hændelsen, men de anerkender den følelse, som familien sidder tilbage med.
Selvom de biologisk er blevet opfostret af de forkerte forældre, så ændrer det ikke på, at det forhold, som Kyle Bylins mor har til ham.
»Kyle er stadig min søn – det kommer aldrig til at ændre sig. Men jeg føler mig frarøvet det liv, jeg burde have haft med min biologiske søn. Man kan ikke gå tilbage og erstatte 35 år,« har hun udtalt til AP.