Det var mere eller mindre utænkeligt for bare lidt over en uge siden. Men natten til torsdag skete det.

Her blev den demokratiske politiker Scott Colom erklæret for vinder af et senatorsæde i den ærkerepublikanske, amerikanske delstat Mississippi.

Scott Colom har nappet et senatorsæde i Mississippi. Foto: Brandon Bell/AFP/Ritzau Scanpix

Som B.T.s udlandsredaktør Jeppe Elkjær udtrykker det:

»Det er jo den sidste ydmygelse af Trump og det republikanske parti. Det er det sidste søm i kisten i denne halvvejs-begravelse, der har været for republikanerne ved det her midtvejsvalg,« siger han:

»Det er helt ekstraordinært og nærmest helt uden for min fatteevne, at Mississippi har kunnet vælge en demokratisk senator. Det er meget voldsomt.«

Så lad os lige tage det historiske perspektiv i Scott Coloms sejr:

  • Det er første gang siden 1982, at en demokrat vinder et senator-sæde i Mississippi.

  • Det er første gang siden 1874, at staten har fået en sort senator.

  • Ikke siden 1976 (Jimmy Carter) har en demokratisk præsidentkandidat vundet staten ved præsidentvalget.

Med sejren i Mississippi var det altså endnu en republikansk bastion, der endte med at blive demokratisk ved midtvejsvalget. 

Efter det også skete i stater som Texas, South Carolina, Kansas, Ohio, Maine og Iowa.

»Men mens mange havde spået om, at der var muligheder for demokratiske sejre i stater som Texas, Ohio og Maine, var der overhovedet ikke nogen, der havde tænkt, at Mississippi var et sted, der kunne blive demokratisk,« siger Jeppe Elkjær og sammenligner med overraskelserne i Kansas og South Carolina:

»Men det falder tilbage på Donald Trump: På leveomkostninger og på priser på fødevarer og benzin. Og Scott Colom har i sin valgkamp slået på, hvor svært det er at få enderne til at mødes.«

Resultatet i Mississippi er også en særdeles ildevarslende udvikling for det republikanske parti i forhold til fremtidige valg, mener B.T.s udlandsredaktør.

»Hvis Mississippi og lignende stater er i spil, hvad har republikanerne så snart tilbage af sikre kort?« spørger Jeppe Elkjær:

»Det må jo få det til at løbe koldt ned ad ryggen på dem, når de tænker frem mod præsidentvalget i 2028.«

Med sejren i Mississippi sidder det demokratiske parti nu på 55 pladser i Senatet mod republikanerns 44. Én delstat, Alaska, mangler at få talt op i forhold til den sidste plads.

Demokraterne har også et stort flertalt i Kongressens andet kammer, Repræsentanternes Hus.