Etableringen af en ukrainsk våbenfabrik i Danmark udgør en risiko for yderligere eskalering, siger en talskvinde for Ruslands udenrigsministerium Maria Zakharova. 

Men det er ikke første gang, at Rusland retter kritik mod Danmark på grund af våbenfabrikken. B.T.s udlandsredaktør, Jeppe Elkjær, peger på, at den russiske ambassadør i Danmark tidligere har gjort det samme.

»Danmark blev det første land til at støtte terrorregimet i Kyiv og har lagt territorium til produktion af våbendele. Det bidrager dermed til kamphandlinger mod fredelige byer i vores land,« siger Maria Zakharova torsdag.
»Danmark blev det første land til at støtte terrorregimet i Kyiv og har lagt territorium til produktion af våbendele. Det bidrager dermed til kamphandlinger mod fredelige byer i vores land,« siger Maria Zakharova torsdag. Foto: Ramil Sitdikov/EPA/Ritzau Scanpix

Der er tale om våbenfabrikken nær Skydstrup i Sønderjylland, der skal producere raketbrændstof til Ukraine. Første spadestik til fabrikken blev taget mandag.

»Det vidner om, at Rusland har et vågent øje på, hvad der foregår herhjemme,« siger han og tilføjer: 

»Og det er heller ikke en overraskelse for nogen, at Danmark er blandt de mest trofaste støtter af Ukraine i deres kamp mod netop Rusland.«

Jeppe Elkjær mener dog, at det alligevel er »opsigtsvækkende«, at en talsperson for det russiske udenrigsministerium føler behov for at italesætte fabrikken og advare Danmark. 

 Virksomheden Fire Point skal producere fast raketbrændstof nær Flyvestation Skrydstrup uden for Vojens. Fire Point er firmaet bag Ukraines nye langtrækkende 'Flamingo' -krydsermissil.
 Virksomheden Fire Point skal producere fast raketbrændstof nær Flyvestation Skrydstrup uden for Vojens. Fire Point er firmaet bag Ukraines nye langtrækkende 'Flamingo' -krydsermissil. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

»Det er bare en påmindelse om, at Danmark og Ruslands forhold lige nu er helt på frysepunktet,« siger Jeppe Elkjær. 

Den danske regering annoncerede planerne om fabrikken i september. 

Efter at aftalen om fabrikken blev præsenteret, gjorde Ruslands ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, det klart, at der er en risiko for, at Danmark vil blive set som part i krigen i Ukraine.