Med en underskrift af Donald Trump er den længste nedlukning af statsapparatet i USA nu blevet afsluttet.
Det er noget, som ifølge B.T.s udlandsredaktør, Jeppe Elkjær, er godt nyt for mange – herunder den amerikanske præsident – men også skidt nyt for andre.
Hele 43 dage nåede nedlukningen af det amerikanske statsapparat at vare, før der natten til torsdag blev godkendt et lovforslag, der vil forlænge den offentlige finansiering i USA frem til slutningen af januar næste år.
»Det er jo godt nyt for rigtig mange amerikanere og er en formentlig en lettelse for mange – specielt for dem, der modtager støtte til at få mad på bordet,« forklarer Jeppe Elkjær.
Med det henviser han til fødevareprogrammet Snap, som 42 millioner amerikanere modtager.
Det program – som blandt andet dækker over såkaldte foodstamps og udbetales månedligt til amerikanere med lav indkomst – udløb som konsekvens af nedlukningen i begyndelsen af måneden, og mange amerikanere har derfor måttet søge hjælp andre steder.
Også for amerikanere, der vil ud at flyve, er det formentlig godt nyt, forklarer Jeppe Elkjær.
Det skyldes, at nedlukningen har skabt kaos i flytrafikken, idet mange flyveledere ikke har gået på arbejde, hvilket har ført til tusindvis af aflysninger og forsinkelser.
»Det er så også ret gode nyheder for Trump,« lyder det fra B.T.s udlandsredaktør.
»Og det midt i en masse dårlige nyheder,« tilføjer Jeppe Elkjær med henvisning til blandt andet dårlige meningsmålinger for den amerikanske præsident.
Derudover har demokrater i Repræsentanternes Hus onsdag offentliggjort flere e-mails, som tyder på, at Trump har haft større kendskab til milliardæren Jeffrey Epsteins formodede overgreb, end Trump har erkendt.
Under nedlukningen har både republikanerne og demokraterne givet hinanden skylden for at være årsagen til nedlukningen og til fastholdelsen af den.
Mens genåbningen umiddelbart er godt nyt for Trump, er det dermed dårligt nyt for demokraterne.
»De gik ind i den her lockdown for – ifølge deres fortælling – at tvinge Republikanerne til at udvide og forlænge nogle elementer under Obamacare, som for eksempel sørgede for, at folk ikke skulle betale så meget for deres sundheds- og sygesikring,« forklarer Jeppe Elkjær.
Afslutningen af nedlukningen rejser derfor flere spørgsmål om demokraterne og deres strategi.
Blandt andet fordi flere demokrater i sidste ende valgte at bryde med partilinjen og stemme for republikanernes lovforslag – hvilket førte til afslutningen af nedlukningen.
»Demokraterne prøvede at presse Trump til at fortsætte med lave præmier på Obamacare, og nu står de efter 43 dages nedlukning og har i virkeligheden ikke opnået det store,« fortæller B.T.s udlandsredaktør.
Mange sætter derfor spørgsmålstegn ved, hvad det er, der er demokraternes strategi.
»Er det et samlet parti? Hvordan vil de bekæmpe Trump?,« lyder det fra Jeppe Elkjær.
»De (det demokratiske parti, red.) er i forvejen ikke specielt populære. Meget af deres succes bygger på, at Trump er historisk upopulær, så for dem ser det ud til, at det er et tabt slag.«
B.T.s udlandsredaktør forklarer videre, at noget af det, der er har været interessant under den 43 dage lange nedlukning, har været, at Trump ikke har givet sig for Demokraternes krav.
Det har formanden for Repræsentanternes Hus, republikaneren Mike Johnson, heller ikke.
»De har sådan set spillet det her helt køligt. Trump har holdt nogle storslåede middage i Mar-a-Lago og fløjet verden rundt, og alligevel har han spillet det helt koldt. Det har tydeligvis virket i den sidste ende,« siger Jeppe Elkjær:
»Han (Trump, red.) har i virkeligheden kaldt deres bluff. Han har sagt, at de ikke har nogen kort på hænderne – og nu står vi så her.«