Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, har igen og igen understreget, at han ikke vil afgive ukrainsk territorium til Rusland som led i en fredsaftale.
Så hvordan kan han nu gå med til en våbenhvile, hvor udgangspunktet er frontlinjen dybt inde i Ukraine?
Og hvordan kan EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen og flere europæiske regeringschefter – herunder Mette Frederiksen (S) – ligeledes bakke op om våbenhvileforslaget, som USAs præsident, Donald Trump, står bag?
Det er der flere årsager til, vurderer B.T.s udlandsredaktør, Jeppe Elkjær.
»Zelenskyj og de europæiske ledere spiller meget højt spil med den her udmelding. Det handler naturligvis om, at man vil holde sig på god fod med den amerikanske præsident, som er nøglen til at løse denne her konflikt,« siger han og fortsætter:
»Hvis ikke Zelenskyj havde gået med på Donald Trumps idé om at brugen den nuværende front som udgangspunkt, så kunne Trump med rette anklage Zelenskyj for at ikke at ville fred. Og det vil stille Zelenskyj og hans allierede et svært sted i forhold til amerikansk gunst og støtte.«
Konkret foreslår Donald Trump, at der i første omgang indgås en våbenhvile, hvor Donbas-regionen i det østlige Ukraine for nuværende bør opdeles langs frontlinjen mellem Ukraine og Rusland.
Så må Rusland og Ukraine ifølge Trump med det som udgangspunkt forhandle sig til en løsning hen ad vejen.
Men risikerer Zelenskyj så ikke, at de store dele af Ukraine, som Rusland har besat, bliver meget svære – hvis ikke umulige – at få tilbage, når fredsforhandlingerne på et tidspunkt går i gang?
Jo, mener Jeppe Elkjær – men ikke desto mindre kan det vise sig at være et smart greb fra Zelenskyjs side:
»Med den her udmelding spiller man samtidig også en gevaldig presbold over på Vladimir Putin. Længe har Zelenskyj og hans europæiske partnere ment, at Putin reelt ikke ønsker fred. Det her kan være et forsøg på at kalde den russiske præsidents bluff,« siger han.
Med andre ord: Zelenskyj og hans europæiske støtter forventer ifølge Jeppe Elkjær ikke, at den russiske præsident vil gå med til en våbenhvile – og da slet ikke en fredsaftale – langs den nuværende frontlinje.
Det skyldes ikke mindst, at Putin allerede har fået skrevet de fire ukrainske regioner, som Rusland sidder helt eller delvist på, ind i den russiske forfatning.
I den fælles udtalelse med Volodymyr Zelenskyj lader EU-landene forstå, at de stiller sig bag øget støtte til Ukraine for at sikre, at Ukraine står bedst muligt i en fredsforhandling med Rusland.
»Vi har fortsat forpligtet os til at princippet om, at internationale grænser ikke må ændres med magt,« står der i udtalelsen.
Jeppe Elkjær bemærker i den forbindelse, at ét bestemt ord i våbenhvileudkastet fra Trump kan få endog meget stor betydning, hvis våbenhvilen skulle komme i stand og det kommer til reelle fredsforhandlinger:
»Man bør hæftet sig ved ordet 'udgangspunkt' (at den nuværende frontlinje skal være udgangspunkt for forhandlingerne, red.) i den her udmelding. For den ukrainske præsident har selvfølgelig ingen interesse i at afstå så store mængder territorium til Rusland, som Putin og hans soldater allerede sidder på,« siger han.
Rusland invaderede Ukraine i fuld skala i februar 2022.