671 milliarder kroner.

Så stort et lån får Ukraine af EU – men det får ikke Ruslands præsident, Vladimir Putin, til at ryste i bukserne. Tværtimod.

For Putin og Rusland fik en stor og vigtig sejr, da EU-statslederne nåede til enighed om det astronomiske lån til Ukraine, vurderer B.T.s udlandsredaktør, Jeppe Elkjær.

»Det er selvfølgelig aldrig god læsning i Kreml, når man ser, at Ukraine får tilført så enorme midler, som det er tilfældet med det her lån. Men alligevel må Putin være en tilfreds mand,« siger han.

Djævlen ligger som så ofte før i detaljen.

I dette tilfælde handler det om, hvor de mange penge til lånet kommer fra – og hvad årsagen er til det.

»De indefrosne russiske midler bliver fortsat ikke brugt. EU kunne simpelthen ikke få sig selv til at benytte småbeskidte tricks for at hjælpe Ukraine. Det siger meget om EU netop nu. Både på godt og ondt,« siger Jeppe Elkjær.

Både EUs præsident, António Costa, EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og en stribe EU-landes ledere inklusiv statsminister Mette Frederiksen (S) ønskede, at lånet til Ukraine skulle finansieres af de indefrosne russiske midler.

Men det skete ikke.

I stedet vil Europa-Kommissionen optage et lån på markedet. Og kun 24 af de 27 EU-lande, står bag lånet.

»Det siger også meget om, hvor effektiv den russiske kampagne mod at give indefrosne midler til Ukraine har været. Der er angiveligt blevet lagt et massivt pres fra russisk side. Og det har haft en effekt,« siger Jeppe Elkjær.

Han peger på, at Belgien endte med at kræve, at de indefrosne midler ikke skulle bruges til lån nu, idet belgierne frygtede, det ville udløse russiske sagsanlæg og beslaglæggelser af europæiske valutareserver og virksomheder.

Og sådan endte det – til stor tilfredshed for Putin.

»De finder nok ikke champagnen frem i Moskva, men mon ikke den gode vodka bliver åbnet? Det her er en stor sejr for Putin,« siger Jeppe Elkjær.