I mange år levede Grønland en stille tilværelse rent storpolitisk.
Det er mildest talt en saga blot – men hvorfor egentlig?
Det startede, da Donald Trump i sin første tale til nationen i sin anden periode som præsident sagde, at han vil have Grønland.
For snurrende tv-kameraer og med hele verden som tilskuere.
Siden har den amerikanske præsident løbende gentaget sin ambition om at gøre Grønland amerikansk og især lagt vægt på den store øs sikkerhedspolitiske betydning.
Men ifølge B.T.s udlandsredaktør, Jeppe Elkjær, er der også en anden årsag til Trumps store interesse for Grønland, som man ikke skal undervurdere.
»Han nævner selv national sikkerhed fra Kina og Rusland. Og det er sikkert også rigtigt,« siger Jeppe Elkjær og tilføjer:
»Men samtidig skal vi også huske på, at Grønland har enorme mængder ressourcer, som endnu ikke er udnyttet, men i stigende grad vil blive tilgængelige de kommende årtier. Og det kan man sådan set godt forstå, en stormagt som USA er interesseret i.«
Især i en stadig mere usikker verden, hvor kampen om vigtige ressourcer så som sjældne jordarter, der bruges til fremstillingen af avanceret teknologi, spidser til.
Kongeriget Danmark og ikke mindst Grønland befinder sig lige nu midt i netop denne kappestrid.
Som en lillebitte aktør i et storpolitisk spil.
»Det problematiske er naturligvis, at de ressourcer er at finde på et territorium, der tilhører en allieret som Danmark. Og så selvfølgelig det faktum, at man ifølge international lov ikke bare kan tage andre nationers territorium. Og nu står vi så atter i en Grønlandskrise,« siger Jeppe Elkjær.
Debatten om Grønlands fremtid blussede op igen natten til mandag, da Trump udnævnte Louisianas guvernør Jeff Landry som særlig udsending til Grønland.