Israel gjorde det alligevel – også selvom USA-præsident Donald Trump hurtigt havde skarpt advaret mod at gøre netop dét. 

Så natten til mandag blev der sendt en sværm af israelske missiler mod Iran som modsvar på de missiler og droner, der forinden var røget den modsatte vej.

Jotam Confino er B.T.s mellemøstkorrespondent.
Jotam Confino er B.T.s mellemøstkorrespondent. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Berlingske

Selvfølgelig gjorde der det, lyder det fra Jotam Confino, B.T.s mellemøstkorrespondent:

»Det var et helt urimeligt og umuligt krav at stille fra Trumps side,« siger han:

»Selvom Israel langt hen ad vejen lader sig diktere af Trump i overordnede træk, så er der nogle ting, man ikke kan acceptere. Og man kan ikke acceptere at tage imod missiler fra Iran uden at svare igen: Det er et helt umuligt scenario.«

Nattens og morgenens hændelser er allerede blevet kaldt den værste eskalering, siden den altså stadig eksisterende våbenhvile blev indgået.

En iransk missil er slået ned uden for den israelske by Jericho mandag morgen.
En iransk missil er slået ned uden for den israelske by Jericho mandag morgen. Foto: Ahmad Gharabli/AFP/Ritzau Scanpix

Ifølge Jotam Confino er der dog en interessant detalje i årsagen til, at det hele nu igen eksploderer i regionen.

At Iran sent søndag i første omgang bombede Israel som en reaktion på israelske angreb mod den iranskstøttede Hizbollahbevægelse i Libanon, i Beirut, og altså ikke i Iran. 

Hvilket videre kan få stor betydning for både våbenhvilen og de – vist nok – stadig igangværende fredsforhandlinger, lyder det.

»Det er virkelig et kæmpe gamble fra iransk side. Det her er jo Iran, der forsøger at ændre spillereglerne i Mellemøsten fuldstændig, og det sender et stærkt signal om, at Iran gerne vil diktere, hvad der skal foregå,« siger B.T.s mellemøstkorrespondent:

Skader på en bygning i Beirut efter et israelsk luftangreb i weekenden.
Skader på en bygning i Beirut efter et israelsk luftangreb i weekenden. Foto: Fadel Itani/AFP/Ritzau Scanpix

»Angrebene viser, at man tilsyneladende er villig til at gå rigtigt langt for at gøre Iran og Libanon/Hizbollah til to alen af ét stykke, og det er helt nyt. Iran har ikke tidligere betinget sig, at en aftale med USA samtidig skulle indebære, at Israel skulle stoppe med at angribe Hizbollah.«

Iran har samtidig med de nye angreb vist, at man potentielt at klar til at kaste forhandlingerne over styr for demonstrere sin opbakning til Hizbollah. mener Jotam Confino.

Han vurderer, at der inden for relativ kort tid, højst et par dage, vil komme en afklaring på, hvor langt situationen får lov til at udvikle sig.

Sagt med andre ord: Hvordan vil Donald Trump ende med at reagere på, at især Iran (men også Israel) trods våbenhvilen nu har eskaleret angrebene.

»Det kan sætte Trump i en situation, hvor han ikke har noget valg, og så kommer han til at gå i krig igen,« siger Jotam Confino:

»Det er virkelig interessant at se, hvor langt Iran er villig til at gå – om de vitterligt oprigtigt har lyst til en ny runde krig, hvilket efter min mening ville være en kæmpe strategisk fejl af dem. Men de leger virkelig med ilden.«