ANALYSE: Der er mange mennesker i Mellemøsten, der skylder Donald Trump en tak for det forgangne år. Trump indledte sin anden præsidentperiode med at få truet Hamas og Israel til at indgå en våbenhvile, inden han overtog magten fra Joe Biden.
Og selvom våbenhvilen kollapsede igen i marts måned, og krigen fortsatte med at koste en masse mennesker livet, fik han gjort det som mange eksperter havde svært ved at forestille sig; at få de resterende levende og døde gidsler befriet fra Gaza (liget af et gidsel mangler stadig at blive udleveret), og få igangsat en våbenhvile med en klar plan.
Selvom våbenhvilen har været blodig, primært på grund af Hamas’ gentagne overtrædelser, har planen fået massiv opbakning fra det internationale samfund.
Trump kan med god samvittighed sige, at han har gjort sit for at skabe de bedste og mest realistiske vilkår for at Gaza kan få en bedre fremtid.
Svigter det internationale samfund ved ikke at udnytte denne unikke mulighed for at fuldføre det mandat, det har fået - nemlig at afvæbne Hamas og genopbygge Gaza - ja, så er det på alle måder deres egen skyld.
Våbenhvileaftalen er ikke perfekt. Langtfra. Hamas har fået lov til i de sidste par måneder at genetablere kontrollen med halvdelen af Gaza.
De har henrettet civile palæstinensere som dyr på åben gade. De stjæler stadig nødhjælp, ifølge de kilder i Gaza jeg taler med. Og de bruger hospitaler til at afhøre og torturere palæstinensere, de ikke bryder sig om.
Alt dette foregår mens de internationale menneskerettighedsorganisationer ser stiltiende til. En larmende stilhed, der endnu engang afslører deres manglende neutralitet og oprigtige interesse for palæstinensernes ve og vel. Igen, ikke noget man kan holde Trump ansvarlig for.
Trump trådte samtidig i markant karakter, da han i sommer hjalp Israel med at bombardere Irans atomprogram. Verdens mest avancerede bombefly blev sendt ind over Iran og angreb Natanz, Fordow og Isfahan - tre af regimets vigtigste anlæg.
Selvom det stadig er uklart, præcist hvor stor skade de amerikanske bomber har forvoldt, er der ingen tvivl om, at det har skadet Irans atomprogram markant. Men måske endnu vigtigere; det sendte en utvetydig besked til Iran.
I årevis har Iran trodset amerikanske sanktioner og accelereret deres atomprogram i sådan en grad, at formålet uomtvisteligt var at udvikle atomvåben.
Regimet har simpelthen troet, at USA aldrig ville gøre alvor af truslen om at angribe deres atomprogram.
Denne fejlvurdering endte med at koste dem dyrt. Regimet er svagere end det har været i mange år, primært fordi Israel har ydmyget deres terror proxy, Hizbollah, i Libanon, og vist, at de kan kontrollere Irans luftrum, udføre luftangreb hvor og hvornår de vil, og samtidig forsvare sig mod Irans ballistiske missiler.
Men Trumps klare signal til Iran om, at man har Israels ryg har vist sig at være altafgørende. Iran er roden til det meste af det onde, vi ser i Mellemøsten. Det er der få rationelle observatører, der vil modsige.
Slutteligt har Trump givet Israel den fornødne opbakning i kampen mod Hizbollah.
Terrorgruppen nægter fortsat at overholde den våbenhvile de i november sidste år sagde ja til, som klart og tydeligt foreskriver, at de skal afvæbnes og fjerne sig helt fra Sydlibanon.
Israel har nultolerance over for Hizbollah, og har angrebet deres våbenlagre og kombattanter på stort set daglig basis i det forgangne år, alt sammen med grønt lys fra Trump.
Trumps handlinger i 2025 gjorde altså Mellemøsten fredeligere. For nu. 2026 bliver med al sandsynlighed et voldeligt år, hvilket du kan læse mere om i min nytårsanalyse i næste uge.