ANALYSE: Det har været nogle dramatiske uger i Saudi-Arabien. Kongedømmet befinder sig så småt i en krigslignende situation med Houthi-terroristerne i Yemen, der har angrebet flere saudiske skibe i Det Røde Hav og indført en »maritim blokade« mod Saudi-Arabien.

Houthiernes angreb kom ifølge dem selv som modsvar til, at Saudi-Arabien angreb en lufthavn i hovedstaden Sanaa for at forhindre et iransk fly i at lande.

Det eskalerede hurtigt situationen, som nu har ført til, at houthierne ikke bare chikanerer saudiske skibe, men også affyrer ballistiske missiler mod landet – senest i de tidlige morgentimer lørdag.

Missilangrebene har indtil nu været begrænset til Abha Lufthavn, der ligger i det sydvestlige Saudi-Arabien, ikke langt fra Yemen, og senest havnebyen Jizan i samme område.

Saudi-Arabien har samtidig udført luftangreb mod Hodeidah, en havn kontrolleret af houthierne i Yemen.

Mellemøsten er med andre ord godt på vej til at få åbnet en ny krigsfront som følge af konflikten mellem Iran, USA og Israel.

Det er selvfølgelig ikke tilfældigt, at det netop er Saudi-Arabien, der befinder sig i en krigslignende tilstand med houthierne. De to parter var i krig fra 2015 til 2022, hvor der blev indgået en våbenhvile.

Houthierne er finansielt og militært støttet af Iran, som på ingen måde vil acceptere, at saudierne bestemmer, om Teheran må sende fly til Yemen.

Samtidig ser Saudi-Arabien Irans tilstedeværelse i sin baghave som en direkte trussel mod den nationale sikkerhed – især efter at regimet i Teheran begyndte at angribe kongedømmet med ballistiske missiler og droner under krigen med USA og Israel.

Alt imens konflikten mellem houthierne og Saudi-Arabien endnu en gang er blusset op, blev Riyadh mindet om, hvor utilregnelig deres tætte allierede i Washington kan være.

USA annoncerede tidligere på ugen, at man havde indgået en omfattende aftale med Saudi-Arabien om at give landet et civilt atomprogram.

Men den historiske aftale, der hurtigt fik alarmklokkerne til at ringe flere steder i Mellemøsten – særligt i Jerusalem – tog kort efter en skarp drejning.

Præsident Trump annoncerede, at aftalen kun ville blive realiseret, hvis Saudi-Arabien tilslutter sig Abraham-aftalerne. Med andre ord: hvis den arabiske stat normaliserer forholdet til Israel.

Trumps kolde spand vand i hovedet på kronprinsen og den de facto regerende leder, Mohammed bin Salman, kan tolkes på mange måder. Nogle spekulerer i, at det endnu en gang er Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, der har hvisket Trump i øret.

Andre mener, at det blot er endnu et eksempel på Trumps uforudsigelighed, og at han ikke havde koordineret ordentligt med sin stab, inden udmeldingen blev offentliggjort.

Uanset hvad er der ikke meget, der tyder på, at Trump har tænkt sig at opgive kravet om en historisk aftale mellem Saudi-Arabien og Israel til gengæld for et saudisk atomprogram.

Om Saudi-Arabien vil det eller ej, bliver landet mere og mere en del af den israelsk-amerikanske akse.

En duo, der forsøger at dele Mellemøsten op i to lejre: Iran og dets terrorgrupper på den ene side og USA, Israel samt de moderate arabiske stater på den anden.

For Saudi-Arabien bør det være en »no-brainer« hvilken side man står på, om end en normaliseringsaftale med Israel vil være en enorm kamel at sluge, hvis den ikke ledsages af et løfte om en palæstinensisk stat – sådan som Mohammed bin Salman har gjort det klart flere gange.