KLUMME: En sjælden gang sker det, at Hamas og den nationalreligiøse højrefløj i Israel har samme interesse. Det er som regel under den muslimske højtid Ramadanen, og i år er ingen undtagelse.

2024 er året hvor religiøse ekstremister for alvor har fået den perfekte undskyldning for at sætte ild til hele Mellemøsten.

For Hamas, der står med ryggen mod muren i Gaza, er ønskescenariet, at hele den muslimske verden rejser sig og afslutter det, de forsøgte at gøre den 7. oktober, nemlig at udrydde staten Israel. Hamas politiske leder, Ismail Haniyeh, har samtidig opfordret alle palæstinensere til at marchere mod Al Aqsa moskeen i Østjerusalem, det tredjehelligste sted for muslimer.

Et scenarie der kan lyde fredeligt, under normale omstændigheder. Men de sidste mange år har der været voldelige sammenstød mellem palæstinensere og israelsk politi på tempelbjerget under Ramadanen.

Ofte svarer israelsk politi ekstremt hårdt igen på de mindste provokationer, og når palæstinensere kaster med sten mod styrkerne, eksploderer situationen. 

Det har ført til at israelske politi har stormet selve moskeen, hvor palæstinensere har barrikaderet sig, og kastet med sten og affyret fyrværkeri fra.

Samtidig har Hamas-tilhængere udnyttet situationen til at hejse terrororganisationens flag på tempelbjerget for at markere deres tilstedeværelse. Det er ikke tilfældigt, at Hamas refererer til 7 oktober som “Al Aqsa floden/oversvømmelse."

For den nationalreligiøse højrefløj i Israel er Ramadanen et perfekt tidspunkt at smide en tændstik i benzindunken. De ønsker i det hele taget en voldsom indskrænkelse af antallet af muslimer der må besøge Al Aqsa moskeen. 

Premierminister Netanyahu har for en gang skyld vist sig fra sin ansvarlige side og lyttet til anbefalingerne fra det israelske sikkerhedsapparat, der forudså anarki, hvis store hundredtusindevis af muslimer blev afvist adgang til Al Aqsa.

De israelske ekstremister arbejder konstant for at øge antallet af jøder der besøger Tempelbjerget, det helligste sted for jøder. De ved, at religiøse jøders blotte tilstedeværelse virker stærkt provokerende på muslimer. At nogle af dem ofte bliver taget i at bede på det hellige sted gør det kun endnu værre. Jøder må ifølge status-quo aftalen med Jordan fra 1967 ikke bede på Tempelbjerget.

Sikkerhedsminister Itamar Ben-Gvir, der også er leder af det yderligtgående højrefløjsparti Jødisk Magt, gør derfor alt hvad han kan for at puste til ilden. Hans tilhængere ønsker, ligesom Hamas, en religiøs krig, der én gang for alle kan afgøre, hvem der bestemmer. Jungleloven hersker i disse kredse, og kompromis er en by i Rusland.

Ben-Gvir ved, ligesom de fleste i Mellemøsten, at dét, der for alvor har potentiale til at skabe en regional krig, er Al-Aqsa moskeen. Én af de mange misforståelser om Israel-Palæstina konflikten er, at det kun handler om territorium. 

Det er til dels rigtigt, men religion fylder mindst lige så meget. De mest fanatiske jøder mener, at det jødiske tempel skal genopbygges og at Al Aqsa moskeen skal fjernes fra Tempelbjerget.

For de mest fanatiske muslimer, har jøderne intet at gøre på Tempelbjerget, Jerusalem eller resten af Israel. Religion er derfor også en af de største grunde til at man aldrig har kunnet nå frem til en tostatsløsning. 

Ingen af parterne vil afgive retten til Jerusalem og de hellige steder. Og uden en løsning på Jerusalem, er der ingen fredsaftale.

I skrivende stund er de skrøbelige våbenhvileforhandlinger mellem Israel og Hamas stadig officielt i gang, men uofficielt er de mere eller mindre brudt sammen. Israel har i store træk sagt ja til betingelserne for en seks uger lang våbenhvile, hvor 40 gidsler (kvinder, børn, ældre og syge) vil blive frigivet i bytte for hundredvis af palæstinensiske fanger.

Men Hamas kræver en permanent våbenhvile, og Israel trækker sig ud af Gaza. Med andre ord: Hamas vil fortsat styre Gaza. Et urimeligt og virkelighedsfjernt krav. Hamas håber derfor, at Ramadanen kan antænde en tredje Intifada. Det er terrorgruppens eneste håb for at fjerne Israels fokus fra Gaza.

 Netop derfor, fortæller mine kilder mig, er det israelske forsvar i højeste alarmberedskab på alle fronter. Som altid, er det de civile, der betaler prisen for Hamas’ handlinger.