KLUMME: Hvad gør man som agenda-dreven institution, når den data, der er tilgængelig, ikke passer med det resultat, man ønsker at fremme? Man ignorerer selvfølgelig bare ens egne regler, og konkluderer det man gerne vil.

Det er konklusionen, man sidder tilbage med efter at have læst den seneste FN rapport, der nu langt om længe (efter 22 måneders konstant varsel) slår fast, at over en halv million mennesker i Gaza lever i hungersnød.

Men ifølge FN's egne kriterier, for at man kan erklære et hungersnød, mangler et helt afgørende element at være opfyldt; nemlig antallet af mennesker, der er døde som følge af hungersnød.

Mindst to ud af 10.000 mennesker skal dagligt dø af sult i det givne område for at hungersnød kan erklæres.

I Gazas tilfælde vil det betyde, at 100 mennesker om dagen skulle dø af sult lige nu. Det er tal, som ikke engang det Hamas-kontrollerede sundhedsministerium kan få sig selv til at opdigte.

Det ved FN selvfølgelig, og deres forklaring er groft sagt, at sundhedsministeriet ikke magter opgaven, og at dødsfald som følge af sult er “udokumenterede og underrapporterede.”

Altså samme sundhedsministerium, der som det eneste i verden, kan erklære præcis hvor mange mennesker der er dræbt en time efter et luftangreb midt om natten i en krigszone, hvor det kan være ekstremt svært at nå frem til scenen. De tal tror man helt og aldeles på. Men man tror ikke, at Hamas kan vurdere, hvor mange der dør af sult.

Sådan løser FN lynhurtigt det problem man står overfor, når det ene af de tre grundkriterier for hungersnød ikke er til stede.

Det er ikke bare useriøs databehandling. Det lugter langt væk af endnu et forsøg på kunstigt at fremme det resultat, man ønsker verdenen skal se.

Man har i 22 måneder konstant advaret om, at Gaza var på tærsklen til hungersnød. Det på trods af at over to millioner tons nødhjælp er kommet ind i Gaza. Noget som hungersnødsramte mennesker i Sudan kun kan drømme om.

Men nu hvor Israel står over for sidste fase af krigen, nemlig invasionen af Hamas-højborgen i Gaza By, lander rapporten, der endelig kan erklære hungersnød. God timing.

Man vil nemlig for alt i verden undgå, at IDF går ind og fjerner Hamas i Gaza by. Det samme vil en lang række israelere, men af helt andre grunde; de er bange for, at det vil ende med at de resterende gidsler bliver slået ihjel, på den ene eller anden måde.

Medier verden over har, som forventet, videreformidlet FN-rapporten ukritisk. Jeg tvivler på, at de færreste rent faktisk har læst rapporten. Jeg er selv blevet kimet ned af TV og radiokanaler (ikke danske, selvfølgelig), der ville have mig til at tale om rapporten. Politikere, NGO, og aktivister er som forventet gået i selvsving.

Og Israel bliver - igen, igen - ene og alene holdt ansvarlig for den hungersnød, som FN nu mener, de kan konkludere, finder sted i Gaza. Søger man på Hamas i deres rapport, kommer der nul resultater. Terrorgruppen er ikke nævnt en eneste gang.

Hamas, der stjæler nødhjælp, og bevidst har forsøgt at sabotere Gaza Humanitarian Foundations arbejde fra dag 1, er igen fuldstændig forsvundet fra ligningen.

Man skulle mene, at deres henrettelser lokale GHF medarbejdere og trusler mod palæstinensere, der har taget del i de 132 millioner måltider mad som GHF har udleveret til folk i Gaza, bærer en del af skylden for den madkrise vi ser i Gaza.

For der er sult i visse områder af Gaza. Den konklusion vil de fleste acceptere. Men problemet er i høj grad, at langt størstedelen af de hundredvis af lastbiler med nødhjælp som FN og andre NGO'er forsøger at distribuere dagligt, bliver plyndret af bander (og Hamas).

Benytter man sig af open source-data, vil man samtidig se videoer, der på ingen måder ligner det, man normalt forbinder med hungersnød.

I Gaza By, hvor hungersnøden angiveligt skulle være værst, ser man alt fra løg, ærter, majskorn, auberginer, brød, pasta, ris, cheddar og fetaost, bønner, gulerødder, kikærter, linser og kanelruller.

Lever palæstinenserne i Gaza i jammer og uacceptable vilkår? Ja, indiskutabelt. Er det 100% Hamas' skyld? Ja. Er der hungersnød? Nej. Ikke hvis man vil acceptere FN's egne kriterier.