ANALYSE: Når man står på toppen af den israelske militærbase og kigger ud over det centrale Gaza, ser alt ud til at ånde fred og ro.

Men virkeligheden er en helt anden. Både for det israelske militær, IDF, Hamas og de mere end to millioner palæstinensere, der nu bor på omkring 40 procent af Gazas areal. Israel kontrollerer resten, og militæret har ikke tænkt sig at gå nogen steder.

I stedet likviderer man dagligt Hamas- og Islamisk Jihad-folk. Man går specielt efter dem, der har deltaget i massakren den 7. oktober. 

Hamas er en skygge af sig selv. Lederskabet er dræbt, de mest erfarne kommandører ligeså. Man er ikke længere i stand til at angribe Israel med tusindvis af raketter.

Og de terrorister, der vover at krydse den »Gule Linje«, som adskiller Hamas- og israelsk-kontrolleret territorium – ja, de bliver dræbt på stedet, hvis de er bevæbnede og på vej til at angribe soldater.

Derfor er Hamas begyndt at gøre brug af børn til at krydse linjen, så de kan fungere som terrorgruppens øjne, når den skal danne sig et overblik over det israelske militærs tilstedeværelse. 

Det fortalte en højtstående israelsk officer mig og andre udenlandske journalister, da jeg var på endnu en »embed« med IDF i Gaza.

Og selvom man som altid skal forholde sig kritisk til den information, man får fra begge sider, er Hamas' brug af børn intet nyt.

En israelsk soldat, der kæmpede mod Hamas flere steder i Gaza under krigen, fortalte mig i denne uge, at hans enhed havde oplevet adskillige tilfælde af små børn, der pludselig fandt vej til de bygninger, de havde slået lejr i.

Områder, der var totalt smadrede, og hvor stort set ingen palæstinensere befandt sig, specielt ikke børn, fordi bykampene var så voldsomme.

Det skete igen og igen, sagde han, at børn kom helt tæt på dem for at nærstudere soldaternes lejr. Der var ifølge ham og hans soldaterkammerater ingen tvivl om, at det var Hamas, der havde sendt dem afsted for at indsamle information.

Tror man ikke på de israelske beretninger, fordi de ikke lige passer ind i narrativet, kan man blot tage et kig på Hamas' og Islamisk Jihads egne Telegram-kanaler, hvor de i de seneste måneder har offentliggjort identiteten på adskillige børnesoldater, der blev dræbt under krigen.

Det seneste eksempel er Suhaib Khalifa Harb Abu Labad, kombattant i al-Zeitoun-bataljonen. Suhaib var 16 år, da han blev dræbt i september sidste år.

Den kyniske brug af børn som soldater og stik-i-rend-drenge er endnu et eksempel på den ekstreme kynisme, som Hamas og andre palæstinensiske terrorgrupper gør brug af i kampen for at udslette Israel.

Det er præcis den kynisme, det internationale samfund bliver nødt til snart at forholde sig til, hvis man oprigtigt bekymrer sig om civile i Gaza.

For dem, der har studeret Israel og Hamas' krigsførelse, besøgt Gaza og set Hamas' omfattende tunnelsystem under civile bygninger og set de ruiner, bykampene har efterladt enklaven i, er der ingen tvivl om, hvor hovedansvaret for tragedien ligger.

Genopbygningen og rehabiliteringen af Gaza sker først, når Hamas har lagt sine våben. Og hvis ikke det internationale samfund kan nosse sig sammen til at få vredet armen om på Hamas, så er det kun et spørgsmål om tid, før Israel går i fuld krig i resten af Gaza for at få fjernet terrorgruppen fra magten.

Og som altid er det børnene, der kommer til at betale den højeste pris.