B.T.s mellemøstkorrespondent: Det bør give dem en klam smag i munden
Mens Israel mødes med massiv kritik for udsigten til dødsstraf for palæstinensiske terrorister, bliver henrettelsen af over 1.600 iranere stort set ignoreret af NGO og medier.

Mens Israel mødes med massiv kritik for udsigten til dødsstraf for palæstinensiske terrorister, bliver henrettelsen af over 1.600 iranere stort set ignoreret af NGO og medier.

ANALYSE: I sidste måned vedtog det israelske parlament en ny lov om automatisk dødsstraf for palæstinensere, der har begået dødelige terrorangreb.
Loven medførte som forventet massiv opmærksomhed verden over. NGO’erne stod i kø for at fordømme den — det samme gjorde aktivister, politikere og medier.
Menneskerettighedsorganisationer i Israel anmodede øjeblikkeligt Højesteret om at annullere loven, da den bl.a. ikke lever op til princippet om lighed for loven.
Det er derfor langt fra sikkert, at loven overhovedet vil blive anerkendt i den form, den har nu. Sådan fungerer et demokrati.
På trods af det har de sædvanlige aktører lynhurtigt instrumentaliseret loven i deres kampagne mod Israel.
Amnesty Danmark kræver, at EU skal suspendere deres handelsaftale med Israel, blandt andet på grund af loven om dødsstraf.
Anti-israel-aktivister var på gaden med det samme med blodige rekvisitter, der skulle illustrere hængte palæstinensiske terrorister. Debattører og kommentatorer kastede sig også frådende over Israel.
»Israels højrefløj kaster skam over det samfund og det land, som den hævder at forsvare,« lød det i en leder fra Politiken.
Ovenstående reaktioner ville under normale omstændigheder være forståelige og forsvarlige, hvis ikke det endnu en gang udstillede det eklatante hykleri og dobbeltstandard der i årtier har forpestet den vestlige verden.
For blot to uger efter Israels nye lov udkom to menneskerettighedsorganisationer med en rapport, der konkluderede, at 1.639 iranere blev henrettet af regimet i Teheran i 2025.
En nyhed, der under normale omstændigheder ville vække tifold forargelse hos det samme segment, der gik på barrikaderne over udsigten til henrettede terrorister.
Men som forventet: larmende stilhed. Amnesty Danmark lavede i stedet et opslag samme dag om en ny flotille på vej til Gaza, hvor man så sit snit til at gentage en absurd anklage om, at der stadig foregår et folkedrab i Gaza, selvom krigen reelt er ovre.
Oxfam Danmark har ikke lavet et eneste opslag om henrettelser i Iran i hele 2026. De har til gengæld skrevet tre opslag om Israel i den seneste uge.
Politiken har endnu til gode at skrive en leder om den nye rapport og de henrettelser, der i øvrigt stadig finder sted i Iran. Alene i denne uge er mindst fire iranere blevet henrettet.
Vi aner ikke, hvad der er op og ned, fordi regimet stadig har lukket for internettet, der ikke er frie medier i Iran, der kan rapportere om retssagerne, og domstolene generelt er en joke. De tjener diktaturet — og ingen andre.
Aktivisterne, der gik på gaden i København i kølvandet på den nye lov i Israel, har selvfølgelig også været bomstille. Primært fordi mange pro-palæstinensiske aktivister støtter regimet i Iran, Hamas, Hizbollah og andre terrorgrupper.
Det er svært at komme i tanke om et bedre eksempel på det hykleri, moralske forfald og den råddenskab, der har inficeret den vestlige verden.
Alene udsigten til, at palæstinensiske terrorister kan blive dømt til døden, skaber større forargelse, ramaskrig og handling fra menneskerettighedsorganisationer, aktivister, politikere og medier, end at et diktatur har henrettet 1.639 mennesker på ét år.
En terrorists mulige henrettelse er åbenbart en større skandale end, at en 18-årig kvinde bliver henrettet for at have deltaget i en demonstration mod et diktatur.
Det er her, vi er. Og det bør give en klam smag i munden hos dem, der medvirker til denne absurde forskelsbehandling af mennesker.
Hvis dit had til Israel overskygger din bekymring for langt større menneskeligge tragedier, bør du måske overveje om du har hjertet på rette sted.