ANALYSE: Hamas er klar til at lægge deres våben og overlade styringen af Gaza til en teknokratisk overgangsregering.

Sådan lød det i denne uge i en række pressemeddelelser og udtalelser fra Hamas selv, Donald Trump og hans »Board of Peace« – en sammenslutning af lande, der blandt andet har til opgave at overvåge implementeringen af våbenhvileaftalen mellem terrorgruppen og Israel.

Men inden champagnen kan åbnes, og palæstinenserne og israelerne kan fejre, at Gaza bliver fri for det islamistiske terrordiktatur, der har regeret i 20 år, er det som altid værd at nærlæse detaljerne i aftalen.

Israel skal gradvist trække sig ud af Gaza i takt med at Hamas lægger deres våben. Altså to parallelle forløb. 

Men Hamas har gjort det klart, at en afvæbning først vil ske når det israelske militær har trukket sig helt ud af Gaza. Der skal deusden være en garanti for etableringen af en palæstinensisk stat. To krav, som Hamas udmærket godt ved ikke kommer til at blive opfyldt.

IDF trækker sig først ud af de omkring 60% af Gaza, man kontrollerer, når Hamas ikke længere udgør en trussel.

Den israelske regering har desuden gjort sagt igen og igen, at den palæstinensisk stat aldrig vil blive oprettet. 

Spørgsmålet er nu, hvorfor Hamas har givet både Trump og hans »Board of Peace« så stor tiltro til, at de rent faktisk vil overdrage våbnene og styringen af Gaza til en teknokratisk regering og en ny selvstændig politistyrke.

Svaret skal findes i de næsten daglige likvideringer af Hamas-medlemmer, som Israel har gennemført i Gaza i månedsvis. IDF jagter bogstaveligt talt alle Hamas-folk, de vurderer udgør en potentiel trussel – lige fra de højeststående ledere til lavere rangerende kommandører.

Israel har desuden et regnskab fra 7. oktober, som skal gøres op. Det vil altså sige, at enhver, der deltog i massakren på den ene eller anden måde, står på en dødsliste. 

Det samme gælder de terrorister, der holdt gidsler fanget. Der er tale om hundredevis af Hamas-folk der er blevet slået ihjel under den nu ni-måneder lange våbenhvile. 

Hamas er til gengæld så svækket militært, at gruppen stort set ikke kan svare igen på de israelske angreb. Det på trods af, at terrorgruppen har været ude at hverve nye medlemmer til sin militære fløj for at erstatte de titusindvis, Israel vurderer at have dræbt under krigen.

Hamas har med andre ord brug for et pusterum. De daglige likvideringer rammer gruppen både strukturelt og militært. For Israel er det en lukrativ situation, hvor man stort set konsekvensfrit kan jagte Hamas, alt imens man kontrollerer størstedelen af Gaza.

Så selv om nyheden om Hamas' overgivelse på papiret skabte overskrifter verden over og fik Trump til at hylde udviklingen, vil den erfarne læser vide, at den slags meldinger ofte er varm luft, og at der er lang vej endnu før Gaza kan blive rehabiliteret. 

Jeg har ikke personligt tal på, hvor mange gange Hamas har annonceret, at de nu var klar til våbenhvile og til at udlevere gidsler, blot for efterfølgende at vise sig at være løgn.

Hamas er mestre i at forføre verden og købe sig tid. Hvis de kan få Trump og hans »Board of Peace« til at tro, at de nok skal lægge våbnene, hvis bare IDF trækker sig ud af Gaza, har de automatisk sendt bolden over på Israels banehalvdel.

Men intet tyder på, at Hamas har tænkt sig at aflevere deres våben og overlade kontrollen til en flok palæstinensiske teknokrater. Tværtimod har de i de sidste ni måneder gjort alt i deres magt for at regruppere og styre dele af Gaza med hård hånd. 

I bedste fald vil man kopiere Hizbollah-modellen fra Libanon, hvor der sidder nogle marionetdukker i regeringen, mens Hamas de facto stadig styrer Gaza med hård hånd i gader og stræder.