KLUMME: Alt tyder på, at Israel har slået endnu et højtstående medlem af Hamas' lederskab ihjel.
I weekenden udførte det israelske militær et luftangreb i det centrale Gaza, hvor Marwan Issa angiveligt skulle have opholdt sig. Premierminister Netanyahu hentydede kraftigt til, at Issa var blevet dræbt, men militæret er stadig i gang med at bekræfte det.
Issa var en nøglefigur i Hamas' militære lederskab og var helt tæt på de to de facto ledere af Hamas i Gaza, Yahya Sinwar og Mohammed Deif.
Han blev af Israel anset for at være en af arkitekterne bag 7. oktober og generelt en af Hamas' vigtigste strateger. Israel har siden Hamas' terrorangreb for snart 6 måneder siden målrettet gået efter at likvidere alle medlemmer af Hamas, specielt lederskabet.
Det har vist sig at være en kompliceret opgave.
Både Sinwar, Deif, og Ishmail Haniyeh, Hamas' politiske leder uden for Gaza, er stadig i live. Haniyeh befinder sig i Qatar sammen med andre Hamasfigurer, hvilket giver ham immunitet.
I hvert fald for nu.
Qatar er den vigtigste mægler i gidsel- og våbenhvileforhandlingerne. Israel kan derfor ikke udføre et angreb i Qatar.
Men Israels efterretningstjenester har i tæt samarbejde med militæret slået adskillige af landets fjender ihjel, både iranske generaler og højtstående medlemmer af Hezbollah og Hamas i Libanon og Syrien.
Israel vurderer, at over 300 Hezbollah-medlemmer er blevet slået ihjel, siden terrorgruppen indledte sit nu fem måneder lange angreb på Israel 8. oktober, dagen efter Hamas' angreb.
Ifølge Israel er 13.000 Hamas-medlemmer og andre terrorister blevet slået ihjel i Gaza siden 7. oktober. Hamas' sundhedsministerium melder, at 31.000 palæstinensere er blevet slået ihjel.
Med andre ord er omkring 40 procent af de dræbte medlemmer af Hamas eller andre terrorgrupper, hvis vi skal tro begge parters tal.
Israel estimerer, at Hamas stadig har adskillige tusinde medlemmer tilbage i Gaza, plus dem der befinder sig på Vestbredden, Qatar, Syrien, Libanon og andre lande.
Der er derfor lange udsigter til, at Israel kan erklære »mission accomplished«, og de likviderede Hamas-folk vil lynhurtigt blive erstattet. Så hvor effektive er likvideringerne egentlig? Hvad får Israel ud af at dræbe tusindvis af terrorister, hvis de blot bliver erstattet?
Israels historie med likvideringer går helt tilbage til statens oprettelse, men det var i 1970'erne, at det blev en integral del af efterretningstjenestens modus operandi. Den største fjende var dengang palæstinensiske terrorister.
Terrorgruppen Sorte September likviderede 11 israelske atleter og trænere under OL i München i 1972, hvilket igangsatte en 20 år lang likvideringsjagt på palæstinensiske terrorister.
Formålet var ikke blot at svække både PLO og Sorte September, men samtidig at afskrække de næste generationer af palæstinensere fra at udføre terrorangreb mod Israel.
Dén strategi har slået eklatant fejl. De kommende generationer af palæstinensiske ekstremister er blevet langt mere bestialske, aggressive og sofistikerede.
I 1990'erne og begyndelsen af 00'erne sprang palæstinensiske terrorister sig selv i luften på cafeer og i busser. Og 7. oktober nåede niveauet af vold nye højder. Halshugninger, voldtægter, tortur, nedslagtning af hele familier og kidnapninger var noget, Israel ikke havde forudset.
Lederskabet af Hamas er i dag langt mere voldelig end deres forgængere, som Israel i løbet af årene har likvideret. Strategien kan derfor ikke siges at have en langsigtet effekt.
På den korte bane kan Israel dog argumentere, for at det virker.
En terrorgruppe er dybt afhængig af at kunne koordinere og planlægge sine angreb. Folk som Marwan Issa kan ikke bare erstattes fra den ene dag til den anden.
Fysisk, jo. Men ikke værdimæssigt.
Hans strategiske overblik og viden om Israel har gjort ham til en enorm vigtig spiller og en kæmpe udfordring for Israel. Derfor vil Israel fortsætte med at likvidere Hamas' lederskab.