ANALYSE: Netanyahu er en presset mand, for at sige det mildt. Onsdag aften modtog han et opkald fra Trump, der bad ham om markant at nedskalere angrebene mod Hizbollah i Libanon.

Og Trump er ikke en mand, man let siger nej til – især ikke for Netanyahu, der langt om længe fik sit ønske opfyldt om at stå side om side med verdens supermagt i en krig mod Iran.

Trump var ikke parat til at sætte forhandlingerne med Iran over styr, efter regimet truede med at genoptage krigen, hvis ikke Israel stoppede med at angribe Hizbollah. 

Men Trump har tilsyneladende ikke bedt Netanyahu om at stoppe angrebene helt. I stedet bad han ham om at indlede fredsforhandlinger med den libanesiske regering.

Det er et kompromis, Netanyahu kan arbejde med – selvom han naturligvis helst havde set Israel få frit spillerum til at gennemføre massive angreb mod Hizbollah.

En nedskalering af angrebene er en svær pille for ham at sluge, og noget han allerede bliver hårdt kritiseret for i den israelske debat. 

Men så længe det israelske militær kan udsende daglige meddelelser om nye angreb mod Hizbollah, kan Netanyahu stadig spinne situationen til sin fordel.

Hvis der er noget, Netanyahu forstår, er det at vende en dårlig situation til sin egen fordel. 

Uanset om det handler om korruptionsanklager, krige eller medarbejdere anklaget for at arbejde for fremmede magter, formår han at fremstille det på en måde, der fastholder hans opbakning. I hvert fald hos hans hardcore fanbase. 

For i Trumps ordre – der kan ligne en mindre kapitulation for Israel i krigen mod Hizbollah – gemmer der sig også en unik mulighed.

Den libanesiske regering og store dele af befolkningen er desperate efter ro. Med andre ord: at få Hizbollah afvæbnet og fjernet. Den mest effektive måde at opnå det på kan være at sluge en stor politisk kamel og indgå fred med Israel.

En fredsaftale ville være historisk og få vidtrækkende konsekvenser for hele Mellemøsten.

Det ville samtidig være en markant ydmygelse for Iran, som i årtier har behandlet Libanon som sin baghave.

Regimets massive støtte til Hizbollah har givet Iran et stærkt greb om Libanon og gjort landet til en central brik i de konflikter, som befolkningen har lidt under. 

Det libanesiske folk er ikke naturlige fjender af Israel. Modstanden mod Israel stammer primært fra palæstinensere og shiamuslimer, der støtter Hizbollah og Iran. For mange andre libanesere er Israel-Palæstina-konflikten ikke en sag, de er villige til at dø for. Tværtimod. 

Den libanesiske regering står derfor ved en skillevej: tilbyd Israel fred og normalisering af forholdet i bytte for samarbejde om at få Hizbollah fjernet fra Libanon.

En fredsaftale vil samtidig åbne for betydelige og kærkomne økonomiske muligheder gennem handel med Israel.

Og verdenssamfundet, der ofte – og hyklerisk – holder Israel ansvarlig for konsekvenserne af Hizbollahs angreb, har nu en mulighed for at hjælpe Libanon ud af sit morads én gang for alle.

Giv regeringen den militære og økonomiske støtte, den har brug for, til i samarbejde med Israel at nedkæmpe Hizbollah.

Iran har naturligvis luret den fare der ligger i de kommende fredsforhandlinger. Spørgsmålet er om regimet er klar til at genoptage krigen med USA og Israel for at forpurre det.