Analyse:Donald Trump er til tider sin egen største fjende. Bombastiske og modstridende udmeldinger, deadlines og trusler kan virke effektive i visse henseender.

Men når det kommer til krigen mod Iran, har det haft den modsatte effekt. Trump har fra start gjort det klart, at det bliver en kortvarig krig, hvilket allerede dér giver regimet i Iran en fordel.

For hvis de fra start ved, at Trump er under selvpålagt tidspres, ved regimet, at de skal gøre alt, hvad de kan, for at trække tiden og sprede deres angreb så meget som muligt. 

Hvilket er præcis, hvad de har gjort.

Jo flere lande, der bliver trukket ind i krigen, jo mere kompliceret bliver det for Trump at færdiggøre krigen på et par uger.

Når han fremsætter en deadline for en genåbning af Hormuzstrædet for så kort tid efter at udskyde den på grund af stærkt tvivlsomme forhandlinger med regimet, afslører han sit bluff og sin utålmodighed.

Det er tydeligt, at mange af Trumps udmeldinger er designet til at afkøle oliepriserne og energimarkedet. 

Bombastiske udmeldinger om at ville melde sig ud af NATO fremstår mere desperate end som en supermagt, der har styr på situationen. Præcis den splittelse i Vesten som Iran håber på. 

Og det er netop her, Trump begår en alvorlig fejl. For krigen mod diktaturet i Iran er på alle måder legitim og nødvendig.

Regimet har ikke blot dræbt titusindvis af ubevæbnede demonstranter, men også i årevis støttet terrorgrupper, udviklet et atomprogram med militære formål (hvilket har medført nye europæiske sanktioner) og samtidig fremsat gentagne trusler om at udslette Israel.

Det er i ordets bogstaveligste forstand et selvforsvar mod et regime, der truer et andet land med folkedrab, og som spreder død og ødelæggelse i Mellemøsten.

Alt dette er mere end rigelig begrundelse fra både israelsk og amerikansk side til at gå i krig. 

Hvis Trump havde holdt sig til planen, som hele tiden har været klart formuleret, på trods af mange vestlige eksperters insisteren på det modsatte, ville USAs militær kunne arbejde i fred og ro uden konstant at bekymre sig om, hvornår han stopper krigen.

De militære præstationer er indiskutable. For hver dag bliver regimet svagere og svagere. Hundredvis af amerikanske og israelske kampfly flyver non-stop over Iran og rammer regimet fra alle leder og kanter.

Men det skader krigsførelsen, at Trump ikke har tålmodighed. For Iran er det en gave, at fjenden, der ellers er suverænt militært overlegen, ikke kan komme hurtigt nok videre i teksten.

Det eneste stærke kort, Iran efterhånden har på hånden, er gidseltagningen af Hormuzstrædet. Det er netop her, Trump skal have tålmodighed til at få dannet en koalition, der kan hjælpe med at sikre strædets genåbning.

Hvis vestlige lande ikke vil hjælpe, må Golfstaterne træde til. Flere medier har i de seneste uger rapporteret, at Golfstaterne presser Trump til at fortsætte krigen.

De har med andre ord endelig forstået præcis, hvilken trussel regimet udgør, og vil have dem fjernet fra magten. Ingen af dem vil acceptere, at Iran bliver ved med at holde Hormuzstrædet som gidsel.

Til sidst vil de ikke have noget valg og vil tilslutte sig Israel og USA i kampen for at få regimet svækket så meget, at befolkningen kan gøre arbejdet færdigt.

For at vinde krigen skal Trump altså gøre det modsatte af det, han gør nu, og indse, at man ikke vinder en krig mod et land som Iran på få uger.

USA, Israel og resten af verden betaler en høj pris nu, men på den lange bane vil det være det hele værd.