ANALYSE: Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, befinder sig endnu engang i et skæbnesvangert dilemma om Gaza. I slutningen af måneden skal han på endnu et besøg til Det Hvide Hus for at mødes med præsident Trump.

Her skal Netanyahu tage stilling til, hvorvidt han vil lade Tyrkiet sende soldater til Gaza for at afvæbne Hamas som led i anden fase af fredsplanen. 

Selvom Netanyahu allerede har afvist dette scenarie flere gange, er der meget, der tyder på, at Trump vil forsøge at gennemtvinge det.

Indtil nu har ingen lande ville træde i karakter, og love deres soldater væk til den Internationale Stabiliseringsstyrke, der skal holde lov og orden i Gaza, og få Hamas til at lægge deres våben.

Den primære grund er, at Hamas har gjort det klart gentagne gange, at de ikke kommer til at overlevere deres våben frivilligt, senest af Hamas-leder Khaled Mashal. Stik imod hvad fredsplanen siger, og hvad terrorgruppen har sagt ja til.

Der venter altså soldaterne i stabiliseringsstyrken et voldeligt opgør med Hamas, hvis de skal afvæbnes. Tyrkiet er et af de eneste lande, der gerne vil sende soldater til Gaza, og som nærmest insisterer på det.

Men Tyrkiet er også en tæt allieret af Hamas og har huseret deres lederskab i årevis. Præsident Erdogan har samtidig gjort det klart, at Hamas er frihedskæmpere, mens Israel er nazister.

Det er sjovt nok ikke en stat, man fra Israels side tør overlade ansvaret for Hamas afvæbning. Specielt ikke, når landets udenrigsminister har slået fast, at afvæbningen ikke skal ske som det første, så snart anden fase indtræder.

At lade Tyrkiet stå for afvæbningen af Hamas er det samme som at lade en ulv vogte får. Ikke en lovende udtalelse for dem, der har håber på at se et Hamas-frit Gaza.

Men Trump beundrer Erdogan, og hans administration lægger op til, at Tyrkiet skal være en del af stabiliseringsstyrken. 

Tom Barrack, USAs ambassadør til Tyrkiet, sagde i denne uge, at han ville råde Netanyahu til at lade Tyrkiet komme ind i Gaza.

Barrack sagde samtidig, at Tyrkiet snart vil opgive det russiske luftforsvar, de købte for år tilbage, hvilket var en torn i øjet på USA. Til gengæld vil Ankara kunne gøre sig forhåbninger om at købe de amerikanske F-35 kampfly.

Det er sød musik i Trumps ører. Ikke nok med at det er et slag i ansigtet på Rusland, det vil også gavne den amerikanske økonomi, hvis Tyrkiet bestiller de dyre F-35 fly.

En sådan manøvre også kun vil styrke Tyrkiets position når de skal overtale Trump til at deres tilstedeværelse i Gaza er afgørende for at anden fase af våbenhvilen kan blive implementeret. 

Erdogan har i årevis drømt om at gøre Tyrkiet til det vigtigste muslimske land i verden, ved at udvide magtsfæren så bredt så muligt.

En fod i Gaza ville ikke bare være prestigefyldt, men det ville give Erdogan en følelse af at det osmanniske rige bliver genoplivet, omend i en brøkdel af hvad det oprindeligt strakte sig over.

Netanyahu står på sidelinjen, og mærker presset fra USA, som kun vil vokse, når han sidder med Trump i Det Hvide Hus. 

Netanyahus eneste håb er, at han kan overbevise Trump om, at det kun er Israel, der pt har viljen og styrken til at fjerne Hamas fra Gaza.