ANALYSE: Tirsdag går millioner af mennesker i Israel til stemmeurnerne ved det, der er blevet kaldt det vigtigste valg i landets historie.

I centrum står den 77-årige premierminister Benjamin Netanyahu, der virker mere og mere desperat for hver dag, der går.

For meningsmålingerne er ikke just med Netanyahu. Selvom de er notorisk usikre, og Netanyahu stadig kan overraske på selve dagen, er der noget, der tyder på, at han selv godt ved, at der er lange udsigter til en valgsejr.

Derfor giver han interviews stort set dagligt til tv- og radiokanaler, lige på nær hans fjender hos Kanal 12 og 13, som han virker decideret bange for.

Søndag delte Netanyahu et AI-genereret billede af det centrale Israel under et atomangreb med en advarsel om, at enhver anden leder end ham de facto vil betyde, at Israel ender i et nukleart Holocaust udført af Iran.

Samtidig har IDF-chefen Eyal Zamir ifølge Kanal 12 haft skænderier med Netanyahu i de seneste dage angående en »uspecificeret« militær handling, der ifølge Zamir kunne føre til en krig med Iran.

Zamir og IDF mener angiveligt ikke, at der p.t. foreligger en nært forestående trussel fra Iran, der retfærdiggør et israelsk angreb mod Iran så tæt på valget. 

IDF-chefen skulle angiveligt også have krævet underskrevet dokumentation fra Netanyahu, der gav hjemmel til den militære handling.

Ledelsen i IDF vurderer angiveligt også, at der i regeringens top er en villighed til at udnytte konflikten med Iran til politisk gevinst.

Medmindre der udbryder krig, inden valgstederne lukker tirsdag aften, har Netanyahu valgt at holde igen, selvom han allerhelst havde set en konfrontation med Iran i de forgangne uger.

Det ændrer dog ikke på, at Netanyahu er en desperat mand. Et mareridtsscenarie for ham vil være, at han bliver væltet og dermed skal affinde sig med, at hans politiske karriere med al sandsynlighed er slut. 

Medmindre den nye regering går i opløsning før tid – som sidst, da han blev væltet i 2021 – og han kan lave endnu et mirakuløst comeback. Intet er umuligt, når det kommer til Netanyahu.

Samtidig fortsætter hans retssager, hvor han er anklaget for korruption i tre forskellige sager. Og hvis han ikke længere er premierminister, står han i en markant svagere position, og med mindre chance for at kunne indgå forlig. 

Der er altså meget på spil for den aldrende premierminister, der uanset hvad har skrevet sig ind i Israels historie som en af landets vigtigste og mest kontroversielle ledere. Den længst siddende premierminister, der ændrede landet på godt og ondt. 

Omtrent halvdelen vil huske ham som manden, der forsøgte at omvælte demokratiet, som var dybt korrupt og satte sin egen politiske overlevelse over landets interesser, og som tillod den værste massakre i Israels historie at ske på sin vagt.

For resten af landet vil han for altid være »Kong Bibi«, der cementerede Israels magt i Mellemøsten, underskrev normaliseringsaftaler med arabiske lande, tog upopulære, men nødvendige beslutninger om landets økonomi som finansminister i 00'erne, angreb Irans atomprogram og udvidede bosættelserne på Vestbredden.

Vinder han mod forventning valget, skal Mellemøsten forberede sig på endnu en krig med Iran, flere juridiske reformer, der vil svække Højesteret, og en genoptagelse af massedemonstrationerne i Israels gader.

Taber han, går Israel en tid i møde, hvor landet skal hele efter det kollektive traume fra den 7. oktober og de mange år med intern splid, som Netanyahu har været symbolet på.