ANALYSE: Hvem bærer skylden for den største katastrofe i Israels historie? Det spørgsmål stillede de fleste israelere sig selv allerede 7. oktober 2023.

Siden da har forsvarsministeren, samt cheferne for det israelske militær og de tre efterretningstjenester Mossad, Shin Bet, Amman, alle offentligt taget ansvar og trådt tilbage, blevet fyret eller på vej til at blive erstattet.

Alle erkendte, at de i kraft af deres afgørende positioner selvfølgelig bar et ansvar for at omkring 5.000 palæstinensiske terrorister og civile formåede at bryde grænsen fra Gaza ind til Israel og slagte civile i en makaber blodrus.

Den eneste - og vigtigste - person, der nægter at lægge sig fladt ned og tage 100 procent ansvar, er Netanyahu. I stedet har han siden 7. oktober 2023 forsøgt at lægge det fulde ansvar over på efterretnings- og militærledere.

I sidste uge offentliggjorde Netanyahu et 55-sider langt dokument med, hvad der angiveligt skulle frikende ham for ethvert ansvar. 

Dokumentet indeholdt fortrolige citater fra sikkerhedskabinets møder i de sidste mange år, som kun Netanyahu har autoritet til at publicere.

Dokumentet forsøger blandt andet at vise, at militæret og efterretningstjenesterne på intet tidspunkt advarede Netanyahu om, at Hamas havde seriøse planer om at ville invadere Israel, som det skete 7. oktober, at terrorgruppen reelt var afskrækket i tiden op til 7. oktober, og at Netanyahu advokerede for at likvidere Hamas-leder Yahya Sinwar i årene inden angrebet, men at militær og efterretningscheferne var imod det.

Som altid manipulerer Netanyahu sandheden på skamløs maner. 

Flere af de ledere, der er nævnt og citeret i dokumentet, har sidenhen tordnet mod Netanyahu, og konstateret, at dokumentet er en samling af selektive citater, der bevidst undlader de dele af møderne, som ville sætte Netanyahu i dårligt lys.

Ikke nok med det. Netanyahu blev briefet allerede i 2018 om, at Hamas planlagde at invadere Israel i et multi-frontalt angreb. 

Selvom militæret og efterretningstjenesterne rigtig nok vurderede, at sandsynligheden, for at Hamas kunne udføre sådan et angreb, var lav, så var Netanyahu bekendt med planerne. 

Modsat den historie Netanyahu forsøger at fortælle den israelske befolkning, som får ham til at fremstå som en høg, der altid har slået hårdt ned på Hamas, men som blev vildledt af sin sikkerhedschefer, så er sandheden, at han i årevis forsøgte at undgå konfrontationer med terrorgruppen ved at købe sig til fred.

Enten ved at tillade Qatar at sende millioner af dollars i kufferter til Hamas, eller ved at lempe restriktionerne for palæstinensere fra Gaza kunne arbejde i Israel.

Netanyahu har været premierminister fra 2009 frem til i dag, kun afbrudt af en kortvarig ny regering fra 2021-22. 

Det er altså med andre ord ham, der bærer det overordnede ansvar for Israels håndtering af truslen fra Gaza og dermed også for, at angrebet 7. oktober overhovedet kunne finde sted.

Kampen om sandheden om 7. oktober vil vise sig at blive det mest afgørende og centrale emne for dette års valg, der ifølge de fleste observatører i Israel vil falde enten i juni eller september, alt efter hvornår Netanyahu regeringen finder det mest opportunt.

I en tid, hvor Israel mest af alt har brug for at hele sine sår, går befolkningen en splittende periode i møde over det største traume i landets historie.