ANALYSE: Israel forbereder sig angiveligt på, at krigen med Iran kan bryde ud igen allerede i næste uge. 

Samtidig er regimet i Iran tilsyneladende i gang med at udgrave våben gemt under jorden samt missiler, der er begravet i murbrokker efter israelske og amerikanske angreb.

Forberedelserne kommer på et tidspunkt, hvor vi ved meget lidt om, hvordan forhandlingerne mellem Iran og USA reelt forløber. 

Som Donald Trump udtalte i denne uge, er der meget få mennesker – ud over ham selv – der kender den egentlige status.

Irans øverste leder, Mojtaba Khamenei, som ingen har set siden krigen brød ud, og som angiveligt er hårdt såret, er militant i sine udtalelser. 

Samtidig blev Trump ifølge amerikanske medier briefet i går om militære muligheder, hvis han beslutter sig for at gennemføre nye angreb mod Iran.

Trump har gjort det klart, at han ikke vil ophæve blokaden af iranske havne, før regimet indgår en omfattende aftale med USA om landets atomprogram.

Det har Teheran indtil videre afvist. Regimet insisterer nemlig på, at blokaden skal ophæves, før der indgås en aftale. 

Det betyder, at udsigten til en ny krig øges for hver dag, hvor ingen af parterne er villige til at gå på kompromis i spørgsmålet om Hormuzstrædet.

Hormuzstrædet er blevet det helt centrale stridspunkt i krigen og de efterfølgende forhandlinger. Både USA og Iran ved, hvor stor skade de hver især kan forvolde ved at holde strædet som gidsel – på hver deres måde.

Men hvem har råd til at lide længst?

Iran taber enorme summer i tabt indkomst som følge af USAs blokade af landets havne og dermed olieeksport. Samtidig lider verdensøkonomien fortsat under, at de fleste olietankere ikke tør sejle gennem strædet af frygt for iranske angreb.

Spørgsmålet er nu, om Trump vælger en mellemvej for at tvinge Iran til en aftale, hvis ikke blokaden får dem til at give efter.

En sådan mellemvej kunne være at gennemføre begrænsede og målrettede angreb mod oliefelter inde i landet og militære positioner langs Hormuzstrædet. 

Man bruger altså pisken, mens man samtidig holder guleroden fremme for at gennemtvinge en atomaftale.

Men vælger Trump den løsning, risikerer han, at Iran genoptager krigen i fuldt omfang og begynder at angribe Israel og Golfstaterne igen.

Det er ekstremt svært at forudsige, hvordan regimet præcist vil reagere. Angiveligt er der interne stridigheder mellem Irans Revolutionsgarde og Mojtaba Khamenei på den ene side og de diplomater, der officielt forhandler på regimets vegne, på den anden.

Men udsigten til endnu en krig mod Israel og USA bør få selv de mest hårdnakkede hardlinere i regimet til at ryste. 

Hvis krigen for alvor blusser op igen, er der en betydelig sandsynlighed for, at især Israel vil gennemføre endnu en bølge af målrettede likvideringer af topfolk i Revolutionsgarden.

Hvis man ved, hvor Mojtaba Khamenei befinder sig, vil han formentlig også være et mål. 

På den måde vil USA og Israel bogstaveligt talt forsøge at fjerne de personer i regimet, som opfattes som de største hindringer for en omfattende aftale om Irans atomprogram.