ANALYSE: I dag mødes repræsentanter fra Libanon og Israel til endnu en omgang fredsforhandlinger.

Den libanesiske præsident gjorde det klart forud for mødet, at man ønsker at forlænge våbenhvilen mellem Israel og Hizbollah, der udløber søndag.

Israel gør klogt i at gå med til det, eftersom den nuværende våbenhvile giver Israel vide beføjelser til at forsvare sig mod Hizbollah — hvilket man allerede har gjort adskillige gange i den forgangne uge.

Flere Hizbollah-medlemmer er blevet dræbt, og nogle er blevet taget til fange og bragt tilbage til Israel.

Israel har i virkeligheden kopieret våbenhvilen med Hamas, hvor man nu har en »gul linje« — på samme måde som i Gaza — der markerer, hvor israelske soldater er stationeret i Sydlibanon. Og ligesom i Gaza har man lov til at forsvare sig mod fjenden.

»Hvis du ser nærmere på aftalens indhold, som er blevet offentliggjort af USA, er der ikke et eneste ord om, at Israel ikke må angribe Hizbollah,« fortalte en israelsk embedsmand mig i denne uge, da jeg spurgte ham ind til situationen i Sydlibanon.

Og rigtigt nok stipulerer våbenhvilen, at Israel har ret til at forsvare sig mod planlagte eller nært forestående angreb. En bevidst vag formulering, der giver Israel mulighed for at fortolke beføjelserne relativt frit.

Hizbollah har — som forventet — ikke indordnet sig efter aftalen. I denne uge affyrede de droner og raketter mod israelske soldater i Sydlibanon. Men alt i alt er situationen langt mindre voldelig for begge befolkninger.

Fra israelsk side virker man til at have en oprigtig interesse i at indgå en fredsaftale med Libanon. Det ville være et kæmpe nederlag for Iran og Hizbollah, og det ville samtidig gøre kampen mod terrorgruppen mere overskuelig.

Eller det er i hvert fald det, som Israel håber på. Men der er stadig en vis uvilje fra den libanesiske regering til at se virkeligheden i øjnene og gøre det nødvendige for, at de langt om længe kan få fred. 

»Vi søger ikke konfrontation med Hizbollah; tværtimod foretrækker jeg at undgå konfrontation med Hizbollah. Men tro mig, vi vil ikke lade os intimidere af Hizbollah og dem, der puster til borgerkrigens flammer,« udtalte den libanesiske premierminister Nawaf Salam i denne uge.

Salam afslører desværre, hvor lang vej der endnu er, før man fra libanesisk side langt om længe tør tage ansvar og agere som en statsmagt over for en terrorgruppe, der har trukket landet ind i to krige mod en svært overlegen modstander på under tre år.

Den libanesiske regering kan ikke forvente at lave en fredsaftale med Israel og samtidig nægte at afvæbne Hizbollah med magt. Det er den eneste måde, den jihadistiske terrorgruppe kommer til at overgive sig på.

De forstår én ting, og det er magt — præcis ligesom Hamas, Islamisk Jihad og de andre terrorgrupper i regionen.

Salams udtalelse kommer med al sandsynlighed til at fylde en del i forhandlingerne i Washington i dag. Israel kan naturligvis ikke gå med til, at den libanesiske regering sidder på hænderne, imens det israelske militær udfører det beskidte arbejde i deres land.

Der skal være et tæt samarbejde, hvor det libanesiske militær også sætter deres soldaters liv på spil for at nå det fælles mål: et Hizbollah-frit land.