ANALYSE: Det bliver sværere og sværere for kritikere at argumentere for, at USA og Israel intet har fået ud af krigen mod Iran.

Den seneste melding fra USA er, at man har ramt over 5.000 mål i Iran, 50 af regimets skibe er ødelagt, antallet af ballistiske missilangreb er faldet med 90 procent, og droneangreb er faldet med med 83 procent siden krigens begyndelse.

Men regimet har stadig et stærkt kort på hånden, nemlig Hormuzstrædet, hvor omkring 20 procent af verdens olie bliver transporteret igennem.

Olietransporten gennem strædet er stort set stoppet, siden krigen brød ud, hvilket har ført til en markant stigning i oliepriserne. 

Golfstaterne har også sænket deres olieproduktion markant som følge af daglige angreb fra Iran mod deres olieraffinaderi og andre civile mål.

Det er noget, der kan mærkes i store dele af verden, hvor de stigende benzinpriser også rammer Hr. og Fru. Danmark.

Regimet er i knæ og har vitterligt intet at tabe, som tingene ser ud nu. Deres bedste kort er derfor at skabe så meget kaos i verden så muligt for at få lagt et pres på Trump om at stoppe krigen.

Selvom USA og europæiske nationer vil forsøge at beskytte handelsskibene så strædet igen kan åbne, vil det være en kæmpe udfordring - omend umuligt - at få bragt 100 procent sikkerhed til handelsskibene, så længe krigen raser.

Når regimet løber tør for missiler, vil de fortsat have droner, der sandsynligvis fortsat vil blive sendt mod golfstaternes olierederier og anden energiinfrastruktur.

Dronerne kan også blive sendt mod skibe og skabe så meget usikkerhed, at mange ikke vil turde sejle, før krigen er slut. Regimet har allerede angrebet 10 skibe i Strædet siden krigens begyndelse.

Det er altså et relativt stærkt kort, som regimet sidder med tilbage på hånden, og som påvirker en lang række lande, inklusiv Danmark.

Hvis der er noget, statsledere ikke bryder sig om, så er det kaos på energimarkedet. Det fører til vrede i befolkningen, og i Danmarks tilfælde - vrede vælgere.

Hvorfor skal de pludselig straffes økonomisk for USAs og Israels krig? Hvad rager det dem, at der igen er jøder og muslimer, der slås i Mellemøsten?

Mette Frederiksen har selvsagt nul procents indflydelse på, hvad Trump kommer til at beslutte i de kommende dage og uger.

Men benzinpriserne stiger også i USA. Næsten 17 procent i de sidste 11 dage. Og midtvejsvalget i november er et klart incitament for Trump til ikke at trække krigen i langdrag.

Vi må formode, at der i skrivende stund laves en cost-benefit analyse i Det Hvide Hus af, hvor smertegrænsen går. Hvor mange militære sejre kan man nå at få i hus i de kommende dage og uger, inden det har alvorlige konsekvenser for den globale økonomi?

Det er et ekstremt kompliceret puslespil, som regimet i Iran udnytter til fulde. Enhver økonomisk smerte, der påføres den almene borger, specielt i Vesten, bringer regimet et skridt tættere på en tidlig afslutning på krigen.

USA og Israels kapløb mod tiden betyder dermed også, at man intensiverer angrebene i Iran voldsomt.

Jo flere mål, man rammer, jo bedre er omstændighederne for de iranske demonstranter, der venter på at kunne gå på gaden igen og forsøge at vælte resterne af regimet. 

Indtil da vil krigen fortsætte med at ramme pengepungen hos borgere verden over, inklusiv B.T.s læsere.