ANALYSE: Som forudsagt har Houthierne i Yemen tilsluttet sig krigen i Mellemøsten og angriber nu Israel med ballistiske missiler i solidaritet med regimet i Iran.

En tilsyneladende kalkuleret strategi fra Iran. Trump har i den seneste uge sendt stærke signaler om, at han er ved at være træt af krigen mod Iran, og at han allerhelst ser den afsluttet hurtigst muligt. 

Det læser regimet som et svaghedstegn, og derfor skruer de op for angrebene på en ny front.

Det vil tvinge Israel og sandsynligvis også USA til at fokusere en del af deres militære kapacitet mod Houthierne i Yemen – især hvis de også begynder at angribe handelsskibe i Det Røde Hav, hvilket ville være helt efter bogen.

Det var præcis det, Houthierne gjorde under Gazakrigen, hvilket førte til store økonomiske konsekvenser for verdensøkonomien. Nye angreb i Det Røde Hav vil kun lægge yderligere pres på Trump, der i forvejen kæmper for at få Hormuzstrædet åbnet.

Angreb fra Houthierne mod Golfstaterne kan samtidig være dråben, der får bægeret til at flyde over. De har i forvejen måttet æde deres stolthed i en måned i træk med daglige angreb, der har ramt deres civile infrastruktur og slået adskillige mennesker ihjel.

Ingen af dem har svaret igen, hvilket har udstillet, hvor langt de er villige til at gå for at undgå en krig med regimet. 

Men hvis skibe i Det Røde Hav igen bliver angrebet af Houthierne, og ballistiske missiler flyver fra Yemen ind over Golfstaterne, vil de ikke længere have noget valg. Det kan tvinge dem til at angribe både regimet i Iran og Houthierne i Yemen. 

Mobiliseringen af Houthierne kan derfor ende med at give et stort bagslag for regimet i Iran. For det er tydeligt, at de kæmper en udmattelseskrig, mens USA og Israel kører en aggressiv militær kampagne, der for Trumps vedkommende aldrig var ment til at vare mere end en måneds tid.

USA har derfor fremlagt en 15-punktsplan i bedste Trump-stil, som har til formål at afslutte krigen med en diplomatisk aftale. Men USA og Iran står milevidt fra hinanden.

Faktisk vil regimet ikke offentligt indrømme, at de overhovedet forhandler med USA. Og hvis der endelig skal indgås en aftale, har regimet fem krav, som USA aldrig ville kunne gå med på.

Det er blandt andet, at Iran fortsat skal kontrollere Hormuzstrædet, og at USA skal betale kompensation til Iran for de ødelæggelser, de har forvoldt.

Begge krav ville være en kapitulation for USA. Krigen har vist, at man ikke længere kan acceptere, at Hormuzstrædet kontrolleres af regimet fremadrettet.

Det er uholdbart, uanset om man er tilhænger af USA og Israels krig mod Iran. Regimet er den ubetinget mest destabiliserende faktor i Mellemøsten. Det står soleklart for både den vestlige og arabiske verden.

Gidseltagningen af Hormuzstrædet samt de tusindvis af missil- og droneangreb mod civil infrastruktur i Golfstaterne – herunder olie- og gasfelter – har kun styrket denne konklusion blandt de fleste lande i verden.

Regimet i Iran satser dog på, at jo mere krigen spreder sig, jo større er chancen for, at Trump inden længe vil erklære krigen for slut. 

Det er stadig meget uvist, hvad der præcis vil ske, når krigen er slut, men regimet gambler stort i øjeblikket. 

I sidste ende er det op til Trump, om han vil stå distancen, ignorere desperate opråb fra USAs allierede om at få stabiliseret energipriserne og gøre arbejdet færdigt i Iran – eller om han vil give efter for presset og den hovedpine, der nu er vokset endnu større i kølvandet på Houthiernes tilslutning til krigen.