ANALYSE: Alt imens verden forsøger at spå om, hvor lang tid krigen mod Iran kommer til at vare, er Israel allerede ved at forberede sig på, hvor ressourcerne skal rettes hen dagen derpå.

Krigen mellem Hizbollah og Israel eskalerer time for time, og begge parter intensiverer angrebene.

Hizbollah affyrede over 200 missiler mod Israel fra onsdag til torsdag. Samtidig fortsætter Israel med at udstede evakueringsordrer til civile i både Beirut og Syd-Libanon.

Israel dræber dagligt enten højtstående Hizbollah-medlemmer, kommandører i den iranske revolutionsgarde samt Hamas- og Islamisk folk.

Man rammer også Hizbollahs finansielle institutioner, våbenlagre, missilaffyringsramper og anden infrastruktur. IDF’s chef, Eyal Zamir, gjorde det klart torsdag aften, at kampagnen mod Hizbollah »ikke bliver kort.«

Forsvarsminister Yisrael Katz advarer samtidig den libanesiske regering om, at hvis ikke de opfylder deres pligt i henhold til våbenhvilen – nemlig at afvæbne Hizbollah – så vil Israel erobre territorium og selv gøre arbejdet færdigt.

Katz advarer også om, at Israel kan ramme den libanesiske infrastruktur, som Hizbollah benytter.

Det er valgår i Israel, og den israelske forsvarsminister er notorisk bombastisk og militant i sine udtalelser, primært for at skræmme Israels fjender, der er mindst lige så aggressive i deres retorik.

Men begge dele vil være en katastrofal fejl.

At ramme infrastruktur, der 100% tilhører Hizbollah, er én ting. Men at ramme anden infrastruktur, som også benyttes af civile, er noget helt andet.

Eftersom Hizbollah er ekstremt tæt forbundet med hele det libanesiske civilsamfund, kan det være svært at vurdere, hvor grænsen går. 

Men som udgangspunkt bør Israel holde sig fra at ramme essentielle ting som for eksempel vand- og elforsyning.

Og at »tage« libanesisk territorium, som Katz truer med, ville være lige så stor en fejl.

Mens krigen står på, kan Israel sagtens retfærdiggøre at sende flere soldater til Syd-Libanon for at fjerne Hizbollah.

Men når krigen på et tidspunkt slutter, skal Israel sammen med USA, Frankrig og den libanesiske regering – de involverede parter i våbenhvilen fra 2024 – igen blive enige om en tidsplan for, hvornår Israel skal trække sig tilbage.

Samtidig skal den libanesiske hær være massivt til stede i det sydlige Libanon og tvinges til at holde området Hizbollah-frit. Hvis de fortsat ikke kan magte opgaven, må udenlandske tropper træde til. Der er ikke noget andet alternativ.

Det er samtidig blevet tydeligt, hvad Hizbollah forsøger at få ud af krigen mod Israel.

Eftersom IDF er militært overlegne, er Hizbollahs eneste håb, at de kan trække Israel endnu dybere ind i Libanon – en gentagelse af krigen i 1982, hvor israelske soldater stod i Beirut.

Det kan ende med, at IDF kommer i direkte konfrontation med den libanesiske hær, og at landet står i flammer.

Sker det, vil det internationale samfund vende sig mod Israel, og Libanon kan risikere at ende i endnu en borgerkrig.

Hvor morbidt det end lyder, står det efterhånden klart, at det er præcis dét, Hizbollah ønsker for at genvinde magten i landet.