ANALYSE: Efter næsten et døgns forhandlinger med Iran forlod den amerikanske delegation Pakistan tomhændet. Intet er kommet på plads.

Men som regimet i Teheran selv påpegede, havde ingen forventet, at en aftale ville falde på plads på første dag.

USA og Iran står milevidt fra hinanden, og begge parter anklager hinanden for at have urealistiske krav.

Det bedste, regimet kan håbe på, er at trække forhandlingerne så langt ud som muligt – noget de er verdensmestre i.

Vi kommer derfor næppe til at se markante indrømmelser fra regimet før sidste øjeblik, når våbenhvilen udløber. Herefter vil de forsøge at få den forlænget, så forhandlingerne kan fortsætte.

Og selv om regimet er havnet i det, der for dem er en fordelagtig situation – endnu en runde forhandlinger, som de har stor erfaring med – står de langt fra i en ligeværdig position med USA.

Langtfra. På trods af absurde konklusioner fra vestlige eksperter om, at Iran har vundet krigen mod USA og Israel, er virkeligheden en anden.

Man har ikke vundet en krig, når ens lederskab er blevet likvideret, ens flåde er mere eller mindre ødelagt, fjenden har ramt over 17.000 mål over hele landet og domineret luftrummet fra dag ét,

USA og Israel har forårsaget massive ødelæggelser af Irans stålindustri, den petrokemiske sektor, missilprogrammet (både missiler, affyringsramper og produktionsfaciliteter). Angrebene mod Revolutionsgarden og Basij-styrkernes hovedkvarterer er i en hel kategori for sig.

Det eneste, Iran i nogen grad har haft held med, er at ramme en række af Golfstaternes olie- og gasfelter, lamme Hormuzstrædet, skyde et enkelt amerikansk kampfly ned (hvorefter USA gennemførte en operation, der reddede to piloter inde i Iran), samt at dræbe civile i Israel og Golfstaterne og enkelte amerikanske soldater.

Det er peanuts sammenlignet med, hvad Israel og USA har formået at ramme i Iran. 

For selv om kontrollen over Hormuzstrædet har haft store økonomiske konsekvenser for verdenshandlen og lagt pres på Donald Trump på grund af stigende oliepriser, er det ikke en position, Iran realistisk kan fastholde på lang sigt.

Hvis forhandlingerne bryder sammen, og USA og Israel genoptager krigen mod Iran, er det kun et spørgsmål om tid, før USA, Golfstaterne og vestlige lande får genåbnet Hormuzstrædet og genetableret kontrollen.

Det er urealistisk at tro, at Vesten og Golfstaterne vil acceptere, at et svækket islamistisk diktatur permanent kontrollerer et så afgørende knudepunkt i al evighed.

Den amerikanske flåde forbereder en mission om at rydde miner i Hormuzstrædet, og flere lande vil sandsynligvis tilslutte sig denne operation jo mere tid der går. Det vil dog tage tid at genoprette fuld sikkerhed i området. Det er der ingen der betvivler.

Samtidig har hele situationen fået både Vesten og Golfstaterne til at indse, at det ikke er holdbart, at så stor en del af verdens olietransport er afhængig af netop dette stræde. Det betyder med stor sandsynlighed, at alternative ruter allerede er under planlægning.

Regimet har skabt betydelige problemer for både Israel og USA – det er indiskutabelt. Men at udråbe Iran som vinder af krigen er ekstremt virkelighedsfjernt.

Det er regimet formentlig også selv klar over. Hvis de mente, de var ved at vinde, ville de aldrig have indvilget i forhandlinger med USA.