ANALYSE: Alle øjne i Mellemøsten er stadig rettet mod USA, Israel og Iran, og spørgsmålet om, hvorvidt en ny krig er på trapperne.

Men to andre historier i denne uge fra henholdsvis Libanon og Irak fortæller en hel del om den utilsigtede kædereaktion, der blev sat i gang  7. oktober 2023.

For selvom Hamas med massakren forsøgte at mobilisere den muslimske verden og det internationale samfund mod Israel, har de seneste tre års krige medført en række udviklinger, der på flere fronter har svækket den iranske akses indflydelse i regionen.

Hizbollah trak Libanon ind i to krige, som store dele af befolkningen ikke ønskede. Krige, der har medført enorme ødelæggelser og kostet landet milliarder og atter milliarder. Penge, som landet i forvejen ikke havde.

Israels massive angreb mod Hizbollah har svækket terrorgruppen i en sådan grad, at den står svagere, end den har gjort i mange år.

Men vigtigst af alt er den libanesiske regering langsomt ved at vågne op, godt hjulpet på vej af massivt pres fra USA.

I marts forbød regeringen alle militære aktiviteter fra Hizbollah.

Og i denne uge sigtede libanesiske myndigheder fem Hizbollah-medlemmer for at »danne en væbnet gruppe, rekruttere medlemmer, udruste dem og forsyne dem med våben«.

Et symbolsk, men vigtigt skridt for en regering, der forsøger at gøre op med terrorgruppens fortsatte aktiviteter og indflydelse i et land, som på mange måder ligger i ruiner efter de seneste års krige.

Tilbage står Iran, der har brugt årtier på at gøre Hizbollah til sin vigtigste stedfortræder i Mellemøsten, med håret i postkassen.

For den libanesiske regering har rettet en usædvanlig skarp kritik mod Iran og beskyldt regimet for at blande sig i landets interne anliggender.

Sidste år bad præsident Joseph Aoun og premierminister Nawaf Salam regimet i Teheran om at holde sig fra Libanons interne anliggender, efter at iranske topfolk offentligt havde kritiseret regeringens planer om at afvæbne Hizbollah.

Der er ganske vist lang vej endnu, før Hizbollah er afvæbnet og ikke længere agerer som en stat i staten.

Knapt 1.000 kilometer fra Beirut sker der også opsigtsvækkende ting.

Iraks premierminister, Ali al-Zaidi, har annonceret, at irakiske sikkerhedsstyrker skal overtage kontrollen med området Jurf al-Sakhar, omkring 50 kilometer sydvest for Bagdad.

Et område, der ellers har været under den iranskstøttede milits Kataib Hizbollahs kontrol siden 2014, hvor det blev generobret fra Islamisk Stat (IS).

Kataib Hizbollah er mistænkt for at smugle statsejet olie for hundredvis af millioner dollars. 

Med udsigt til et potentielt sammenstød mellem Kataib Hizbollah og irakiske sikkerhedsstyrker nåede parterne frem til et kompromis, hvor militsen angiveligt skal forlade området.

Kataib Hizbollahs rolle minder på mange måder om Hizbollah i Libanon, dog med betydeligt mindre militær og politisk indflydelse.

For selvom gruppen også har en politisk gren med fem medlemmer i parlamentet, er Hizbollahs indflydelse i Libanon markant større.

Men Kataib Hizbollah råder over tusindvis af krigere, hvoraf nogle er integreret i den statsligt anerkendte militsorganisation Popular Mobilization Forces (PMF).

Kataib Hizbollahs soldater, der er en del af PMF, modtager dermed løn fra staten.

Ali al-Zaidis forsøg på at tage kontrollen tilbage fra Kataib Hizbollah kan derfor ses som endnu et tegn på, at den irakiske regering forsøger at begrænse de iranskstøttede militsers selvstændige magt. 

Selvfølgelig efter pres fra USA, der gør hvad man kan for at svække Iran så meget så muligt. 

Tilbage i Teheran følger man tæt de udviklinger der sker i Mellemøsten i disse dage. 

Som så ofte før, når regimet er presset, vil man forsøge at styrke sin position og bevare sin indflydelse.

Men det voksende pres på de iranskstøttede terrorgrupper i Libanon og Irak er under alle omstændigheder dårligt nyt for dem, der hepper på ayatollaherne.