ANALYSE: Verdens største hangarskib, USS Gerald R. Ford, ankommer efter planen til Israel i dag.

I denne uge er en række amerikanske F-22-kampfly også landet i Israel som led i forberedelserne til et massivt angreb mod regimet i Teheran, hvis forhandlingerne bryder sammen.

Samlet set er den amerikanske militære tilstedeværelse i Mellemøsten på nuværende tidspunkt lige så omfattende som forud for invasionen af Irak i 2003.

I takt med at USA opruster, forbereder regionale aktører sig også på, hvad der skal ske, hvis Donald Trump ender med at angribe.

Terrorgruppen Hizbollah, Irans forlængede arm i Libanon, advarede i denne uge om, at deres »røde linje« er et angreb mod diktatoren Ayatollah Khamenei eller et forsøg på at vælte regimet.

Det vil altså sige, at et omfattende amerikansk angreb kan udløse en regional krig, hvor Hizbollah vil forsøge at komme ayatollaherne til undsætning.

Kata'ib Hezbollah, en terrorgruppe i Irak, der også opererer på vegne af regimet i Iran, meldte det samme ud i denne uge. Her forbereder man sig på en udmattelseskrig mod USA, hvis Trump igangsætter et angreb.

I mellemtiden følger Israel udviklingen minut for minut. Skoler rundt omkring i landet har fortalt børn og forældre, at de skal forberede sig på at fortsætte undervisningen via Zoom i tilfælde af krig.

Og det israelske militær har i den forgangne uge intensiveret angrebene mod Hizbollah-baser i Libanon, da man vurderer, at terrorgruppen forbereder sig på at angribe Israel i tilfælde af en krig mellem USA og Iran. 

Torsdag angreb IDF otte forskellige baser opereret af Hizbollahs elite-Radwan-styrker i Baalbek-området, dybt inde i Libanon. I sidste uge likviderede Israel desuden otte medlemmer af Hizbollah i et angreb i samme område.

I takt med at forhandlingerne mellem USA og Iran fortsætter, stiger spændingerne og forberedelserne på krig i samme tempo.

Det er som altid svært at vurdere præcis, hvad der sker bag lukkede døre under forhandlingerne, men indtil videre er USA og Iran gået med til at mødes igen i næste uge.

Regimet i Teheran forsøger at fremstille forhandlingerne som fremskridt. På amerikansk side lyder meldingerne derimod, at man er skuffet over Iran og dets udspil.

Iran insisterer på retten til at berige uran og vil ikke høre tale om, at en aftale skal omfatte landets ballistiske missilprogram eller støtte til terrorgrupper.

Til gengæld er man villig til at fortynde graden af beriget uran samt sætte berigelsen på en midlertidig pause.

Konklusionen er, at parterne stadig er langt fra at nå til enighed om helt essentielle spørgsmål, der kan føre til en omfattende aftale.

Hvis Trump skal følge sin egen tidsplan, skal en aftale – eller i det mindste rammerne – være på plads senest den 6. marts.

Den kommende uge bliver altså afgørende for, om Mellemøsten står over for endnu en regional krig, eller om USA ender med at lave en aftale med diktaturet i sidste sekund.

Trump har på ingen måde tænkt sig at starte en krig eller en invasion, der minder om Irak og Afghanistan. Han vil have en klinisk, hurtig og overvældende militær sejr.

Men historien viser, at krige sjældent udvikler sig klinisk og kontrolleret – især ikke i Mellemøsten.