ANALYSE: Alt tyder på, at Iran står til at blive brændpunktet i 2026: interne oprør på gaden og et muligt israelsk-amerikansk angreb på atomprogrammet hænger som en mørk sky over regimet.
I skrivende stund er seks mennesker blevet dræbt i sammenstød mellem demonstranter og regimes styrker.
Demonstranterne trodser endnu engang regimet ved at gå på gaden, selvom de af bitter erfaring ved hvad konsekvenserne er.
Det iranske regimes politi er nådesløse i deres håndtering af demonstrationer. Massearrestationer og drab er de primære midler til at få dem stoppet.
Massiv inflation og en generel økonomisk armod, der i årevis har hjemsøgt millioner af iranere, er endnu engang katalysatoren for at de modige demonstranter tør gå på gaden.
Demonstranter skriver »længe leve kongen« i grafitti på bygninger, mens andre råber »længe leve Shahen« - referencer til den iranske kronprins, Reza Pahlavi, der lever i eksil.
En statue af Qassem Soleimani - den afdøde leder af Revolutionsgardens Quds Styrke- er blevet sat i brand, studerende på universiteter har endnu engang tilsluttet sig oprejsningen, »død over diktatoren (Ayatollah Khamenei)« bliver sunget af demonstranter i byer som Isfahan.
Vreden og kaosset spreder sig som en steppebrand, der allerede nu har fået Irans præsident Masoud Pezeshkian til at advare regimet om, at hvis ikke det løser folks økonomiske problemer »vil vores plads ifølge Guds Koran være i helvede.«
Men demonstranterne er ikke den eneste trussel mod regimet. I denne uge advarede Donald Trump, at USA vil angribe Irans atom og ballistiske missilprogram hvis ikke Teheran laver en aftale med Washington omgående om at stoppe begge dele.
Vi kan vide os sikre på, at det israelske militær og luftvåben netop nu forbereder et kommende angreb mod Iran. Når Trump giver endelig grønt lys, kommer Israel til at angribe igen. Og derefter vil USA med al sandsynlighed sende de kraftige B-2 bombefly ind for at assistere Israel.
Denne gang vil angrebene komme til at fortsætte indtil man fra både Israel og USAs side vurderer, at Irans atom- og ballistiske missilprogram ikke længere udgør en trussel.
Men den alvorligste trussel kom fredag morgen, da Trump advarede regimet om, at USA vil komme iranerne til undsætning hvis de bliver skudt imod. Planlægger Trump at udnytte demonstrationerne til at hjælpe et regimeskifte på vej? Det vides endnu ikke.
Ayatollah Khamenei, diktatoren, hvis regime i årtier har undertrykt den iranske befolkning - primært kvinder, homoseksuelle og politiske dissidenter- befinder sig altså i en ekstremt presset situation.
I de sidste mange år har han ladet sine dødspatruljer kvæle livet ud af demonstranterne og enhver der modsiger sig regimet.
Alene i 2025 har regimet henrettet 1.500 mennesker. Udover den massive undertrykkelse af iranere har Khameneis støtte til Hizbollah, Assad, Hamas, Islamisk Jihad og Houthi-terroristerne har kostet hundredetusinder af liv i Mellemøsten gennem årene.
Regimet er skamplet på menneskeheden. Noget man ville ønske, optog de utallige menneskerettighedsorganisationer verden over en smule mere.
Amnesty International har f.eks. været bomstille i de første seks dage af demonstrationerne i Iran. Ikke et ord.
Menneskerettighedsaktivister, der uge efter uge har gået på gaden i over to år i solidaritet med palæstinenserne, er ikke at finde. Det rager dem en høstblomst, at en islamistisk diktatur undertrykker millioner af mennesker.
Men som altid skal man passe på med at erklære det iranske regimes dage for talte. For nu, i hvert fald. Man overlevede krigen mod Israel og USA i sommer, og man har slagtet befolkningen til tavshed ved tidligere opstande.
Men en ting er sikkert; 2026 bliver et skæbnesvangert år for Khameneis diktatur. Og diktaturer har det med at falde. Det er bare et spørgsmål om tid.
