ANALYSE: Da medlemmer fra Hamas dræbte to israelske soldater søndag morgen, blev våbenhvilen endnu engang sat på en alvorlig prøve. 

Hvor aggressivt ville Israel svare igen?

Ville Israel trække sig helt fra våbenhvilen? Og hvad med Hamas? Det var ikke første eller sidste gang, de brød deres del af aftalen. I skrivende stund mangler de stadig at udlevere ligene af 13 gidsler.

Det er en klar overtrædelse af våbenhvilen, som Hamas selvfølgelig forsøger at bortforklare ved, at man ikke kan finde ligene.

En påstand, de kontinuerligt er kommet med, siden våbenhvilen trådte i kraft, på trods af at de gang på gang, tilsyneladende ud af det blå, pludselig er klar til at udlevere ligene af to eller tre gidsler mere.

Israels tålmodighed bliver testet hver eneste dag. 

Men i Jerusalem har man åbenbart samme opfattelse af situationen som i Washington. Mindre overtrædelser af våbenhvilen er ikke nok til at få det hele til at kollidere. Indtil videre, i hvert fald.

Faktisk går implementeringen af våbenhvilen ifølge USA's vicepræsident, J.D. Vance, »bedre end forventet«. I Israel er man ikke helt lige så positiv. 

Man har trods alt endnu en gang måtte begrave to unge soldater, der blev dræbt på trods af en våbenhvile.

Spørgsmålet er nu, om Israel vil fortsætte med at øge intensiteten af modangreb, hver gang Hamas overtræder »den gule linje«, der markerer det punkt, det israelske militær er trukket tilbage til inde i Gaza.

Indtil nu har man udført adskillige luftangreb mod Hamas, siden våbenhvilen trådte i kraft, for at vise, at man har nultolerance over for terrorgruppens julelege.

Situationen begynder altså at minde mere og mere om Libanon, hvor det israelske militær stadig er fysisk til stede i fem forskellige områder. 

Israel har udført hundredvis - hvis ikke tusindvis - af luftangreb mod Hizbollah overalt i Libanon, siden våbenhvilen trådte i kraft for snart et år siden.

Aftalen i Libanon er, at den libanesiske regering/militær skal afvæbne Hizbollah og sørge for, at de ikke er til stede fysisk i den sydlige del af landet. Der er altså en lignende »gul linje« i Libanon, hvor ingen Hizbollah-medlemmer må befinde sig.

Når det libanesiske militær ikke er i stand til at håndhæve aftalen, så træder Israel ind. Det har ført til hundredvis af dræbte Hizbollah-medlemmer i det forgangne år. Massive luftangreb mod våbendepoter og tunneler.

Og indtil nu har Hizbollah holdt sig fra at gå i krig mod Israel igen. 

I Gaza er der stadig lange udsigter til, at en international stabiliseringsstyrke vil sende soldater ind for at afvæbne Hamas.

Det betyder, at Israel stadig er den eneste aktør, der straffer Hamas, når de bryder våbenhvilen.

Frygten er nu, at Gaza er ved at blive omdannet til en værre version af Libanon, hvor befolkningen stadig lever under Hamas' terrorregime og fra tid til anden vil opleve bombardementer, når terrorgruppen overtræder våbenhvilen.

Israel vil dog (på samme måde som i Libanon) stå tilbage som den stærkeste aktør, der gør præcis, hvad det passer dem. Det er dog tvivlsomt, om verden vil acceptere, at Gaza bliver et mini-Libanon.