ANALYSE: USA var på tærsklen til at udføre et angreb mod Iran i denne uge, men præsident Trump ombestemte sig i sidste sekund.

Amerikanske baser i Mellemøsten var ellers blevet bedt om at evakuere, fly til Iran blev aflyst, flere lande rådede deres borgere om at forlade Iran øjeblikkeligt, og medier meldte om, at et angreb ville finde sted indenfor 24 timer.

Det er ikke første gang, at et nært forestående angreb i Mellemøsten pludselig bliver udskudt eller stoppet. 

Men denne gang skyldtes den pludselige ændring i planen, at både arabiske lande og Israel tilsyneladende har overtalt Trump til at droppe angrebet. I hvert fald for nu.

Saudi-Arabien, Oman, Qatar og Egypten frarådede Trump helt at angribe af frygt for en ny regional krig, som de også ville blive trukket ind i. For premierminister Netanyahu er grunden med al sandsynlighed en anden.

Hvis USA udfører et angreb mod regimet, skal det være så omfattende, at det bliver dødsstødet til regimet i Teheran. Og USA har tilsyneladende ikke alle brikker på plads endnu for et angreb af den kaliber.

Det ideelle scenarie ville være en kombination af cyberangreb mod regimets infrastruktur, overvågningssystemer, banker, fængsler, og politistationer samt en likvidering af det iranske lederskab og luftangreb mod regimets militær og atomreaktorer.

Netanyahu er altså ikke imod et angreb på Iran, tværtimod. 

Men eftersom at Iran kommer til at affyre ballistiske missiler over civile områder i Israel som reaktion på et amerikansk angreb, foretrækker Netanyahu, at den næste krig mellem Jerusalem og Teheran bliver den sidste.

Der er konsensus blandt de fleste eksperter i Israel om, at Netanyahu i løbet af dette år meget gerne vil udføre et angreb mod Irans atom- og ballistiske missilprogram. 

Regimet er svagt, og Israel beviste i juni måned, at det kan modstå hundredvis af ballistiske missiler med relativt få tabstal.

Det er med andre ord en gylden chance for at gøre arbejdet færdigt. Timingen skal bare være rigtig. 

Alt imens at regionale magter arbejder på højtryk i disse dage for at varetage deres egne interesser, står millioner af iranere tilbage med en lang næse.

De havde håbet på, at Trump ville komme dem til undsætning, som han lovede. »Hjælpen er på vej,« lød det. Trumps trusler har ifølge Det Hvide Hus ført til, at regimet har droppet dets planer om at massehenrette 800 demonstranter.

Det er stadig uklart hvor meget sandhed der ligger i denne udmelding. Og det ændrer ikke på, at tusindvis af mennesker er blevet slagtet af regimet de sidste to uger.

Trump havde et unikt vindue til at intervenere, da demonstrationerne var på deres højeste niveau. Et amerikansk angreb ville have givet demonstranterne det skub i ryggen, de havde brug for til at overmande regimet.

Et angreb kan dog stadig nå at finde sted. Trump har ikke afblæst den militære mulighed endnu, og afventer lige nu for at se hvordan regimet handler i de kommende dage.

Fortsætter de med at dræbe tusindvis af demonstranter, vil Trump føle sig presset til at komme dem til livs. 

Det sidste han vil er at blive husket som Barack Obama, der advarede om at brugen af kemiske våben i Syrien under Bashar al-Assads diktatur var en »rød linje« for USA.

Obama fulgte aldrig op på den trussel, selvom Assad senere gassede sin befolkning. Det udstillede ham som en svag leder, og det ændrede de arabiske (og Israels) syn på ham sidenhen.