ANALYSE: Den 7. oktober 2023 forandredes Israel for altid. Et land, der på mange måder var i krig med sig selv over nationens værdier, blev angrebet og ydmyget af 5.000 palæstinensere, der forsøgte at begå et folkemord.

En af verdens stærkeste militærmagter svigtede de borgere, de havde pligt til at beskytte. Terrorister fik lov at massakrere, voldtage og torturere uskyldige civile i timevis, mens 251 mennesker blev slæbt ind over grænsen til Gaza.

Gidslerne, som talte både børn, kvinder, ældre og holocaustoverlevere, blev ført gennem mængder af jublende palæstinensere, der stod klar til at spytte og slå dem når de passerede i pickup trucks. 

Israel var nøgen. Alt var kaos i de første mange timer, hvor der var larmende stilhed fra premierministeren. Det tog adskillige døgn før Gaza-grænsen, der var brudt flere steder, var nogenlunde sikret, og alle terrorister på israelsk jord var slået ihjel eller arresteret.

Hvordan kunne det ske? Hvordan kunne terrororganisationer formå at udføre så avanceret et overraskelsesangreb? Hvorfor tog det så lang tid at komme de civile til undsætning? De spørgsmål står stadig ubesvaret. Regeringen har nægtet at etablere en uafhængig statskommission der kan gå alle efter i sømmene, fra efterretningstjenesten, til militæret og de politiske ledere.

Sårene er langt fra helet. Israel er stadig i krig, 48 gidsler befinder sig stadig i Gaza, og Israel er mere isoleret end nogensinde i det internationale samfund. De forgangne to år har israelerne fået bekræftet de fleste af de fordomme som mange, inklusiv mig selv, i mange år har gjort grin med:

1: De fleste mennesker i verden hader Israel mere end noget andet land. Det faktum er indiskutabelt, efter to år med konstant fordømmelse af Israel, der blev angrebet af terrorgrupper og islamistiske diktaturer på syv forskellige fronter. Verden har groft sagt holdt hånden over Hamas, Islamisk Jihad, Hizbollah, Houthi-terroristerne i Yemen, og Iran og dets militser rundt omkring i Mellemøsten i deres forsøg på at udslette Israel.

2: Samtlige store ngo'er verden over har fokuseret 90 procent af deres energi og tid på Israel, og enten helt eller delvist ignorerer de utallige krigsforbrydelser Hamas har begået de sidste to år. Forbrydelser der med længder overgår hvad Israel har foretaget sig i Gaza. 

3: Jødehadet er eksploderet verden over, Hamas har millioner af støtter i vestlige lande, der åbent går på gaden for at støtte deres sag: nemlig at få udslettet staten Israel.

4: Palæstinenserne vil ikke have fred med Israel. Eller i hvert fald ikke den fred som verden ønsker, nemlig en tostatsløsning. Faktisk er det kun omkring 25 procent af palæstinenserne der støtter en tostatsløsning.

5: Agendadrevne vestlige medier har opgivet al journalistisk integritet de sidste to år, og gået Hamas ærinde ved ukritisk at videreformidle deres udokumenterede påstande.

Når ens værste frygt og paranoia i den grad bliver bekræftet, bliver man som befolkning kun endnu mere indelukket, vred og mistænksom over for alt og alle.

Det vil tage generationer før israelerne vil føle sig accepterede og ligeværdige i andre nationers øjne, og før at man er klar til at tilgive det helvede palæstinenserne har udsat dem for de sidste to år.

Det samme gør sig gældende for palæstinenserne i Gaza. Hadet til Israel vil tage generationer at fjerne. Indtil da har begge folk brug for tid til at hele sårene og behandle de uendelige mange traumer man slås med.

Én ting er sikkert: Israel bliver aldrig det samme land igen.